Gå videre til hovedindholdet

Afsluttende kemo og tyveri af bil (eller noget af den)

Jeg har det faktisk overraskende fint i dag efter sidste omgang kemo i går for denne gang. Lidt øm på den venstre side, da jeg ikke kan ligge på højre efter operationen. Og jeg sover dårligt på ryggen. Men næsten ingen kvalme. Det kunne man ikke sige om i går! Jeg sov næsten hele dagen, og hver gang der var noget der lignede lugt af mad fik jeg kvalme og opkastfornemmelser. Jeg nåede heldigvis kun at kaste op 2 gange - en lille smule. Men har heller ikke spist siden mandag. Jeg håber i hvert fald det går hurtigt over denne gang! Indtil videre føles det rigtigt. Køreturen hjem var også helt fin - min mor kom og hentede mig, så det var rigtig dejligt! Næste gang kan det være jeg prøver at tage en taxa fra Aarhus til Aalborg - sygehuset betaler alligevel. Ingen kvaler, det gjorde de andre også... 

Ifølge samtalen med lægen i fredags kunne jeg godt, som sidst var syg, forberede mig på at blive det de næste gange også. Det var ikke nødvendigvis andre, men at mit eget imunforsvar bliver så lavt at selv kroppens egne bakterier er nok at jeg bliver syg. Mit imunforsvar steg dog så hurtigt igen, at han vurderede at vi godt kunne fortsætte kemobehandlingen.

Meen i dag da Michell skulle aflevere William i morges mødte der hende dette syn





Kedeligt!

De havde dog ikke taget hverken de mønter eller cd'er vi havde liggende. De må virkelig have manglet en bagklap og en baglygte :P Vi tænker, at det er en der er bakket ind i noget og ødelagt sin baglygte og bagklap, og det så lige var billigere at finde en bil magen til og tage delene fra end at betale selvrisiko. Selv politiet spurgte ind til om det var en speciel bagklap eller noget, men nej, helt normal. De synes det lød så underligt at de lige ville sende en patrulje ud. De kom ret kort tid efter. Vi havde ikke regnet med, at de kunne se noget, og det kunne de da heller ikke på grund af fugtigheden og alt det vand der var. Samt at de nok havde brugt handsker - skulle næsten være underligt andet!? Politiet snakkede også lidt for sjov, om det skulle anmeldes som tyveri af bil eller tyveri fra bil. Det var jo alligevel en god slat de havde taget - men det måtte de tage på stationen. Vores hattehylde var tyvene dog så flinke at lade ligge. Nå ja, så ringede politiet kort tid efter, at de havde fundet vores nummerplade liggende på vejen. Så slipper vi også for at tænke på, om den vil blive misbrugt.

Mens vi er studerende er vores selvrisiko på 50 % - altså "kun" 2800 - hvilket kunne have været meget værre! :P Den samlede pris på reperation ender på 31.000 kr hvoraf de 15.000 kr er til reservedele. Kasko ja tak!

Bilen blev også hentet med falck. Falck spurgte lidt insisterende på om den kunne køre. Det kunne den godt. Den kan da i hvert fald starte gik vi ud fra - men, om vi kunne køre selv? Men uden ruder og kun én baglygte samt en masse ledninger der er klippet over og kan kortslutte? Og så i tåge? Naah, forsikringsselskabet havde sagt vi bare skulle ringe til falck, så vi insisterede på at blive hentet. Vi har trods alt allerede betalt for det.



Der var ikke rigtig flere lånebiler tilbage hos Ford, så vi fik en ford focus at køre hjem i. Det tog dem vel et par timer at taksere den gamle og finde en lånebil. Det var liiidt kedeligt! Den vi fik, må vi kun 80 km om dagen i, så nu må vi se om det er nok til at vi kan nå til Aarhus og hjem igem når jeg skal til alle mine undersøgelser :P (de 80 km gælder for alle lånebiler, alt udover er 2,50 kr pr km.)



Forhåbentlig kommer der ikke til at ske mere i dag. Af kedelige ting i hvert fald.. Jeg har lagt mig tilbage i sengen og ligger nu og slapper af. Min mad kommer formentlig til at bestå af det samme som den har gjort siden mandag.



Is med begrænset smag ;-)


Ha' det vel
Nick - nu med lidt mindre bil :P


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...