Der er en meget hårfin balance mellem at lade sygdommen kontrollere én og, at jeg kontrollerer den. Jeg får stadig forskellige typer antibiotika og skal derfor holde mig fra andre så vidt muligt. I hvert fald de syge! Hvor længe jeg skal det, er jeg faktisk lidt i tvivl om da jeg ikke ved hvor hurtigt de hvide blodlegemer er om at nå op på et "normalt" niveau igen. Generelt var det egentlig bare bedst at holde sig fra de syge, men jeg tænker at jeg snart kan være blandt de raske igen ;-)
Men i hvert fald holder moster Lene og bror Mads fødselsdag i dag. Vi havde mere eller mindre sagt ja og ville utrolig gerne lidt ud, men så kom hele fadæsen med feber og satte en stopper for det hele. Jeg har det helt fint nu almen-mæssigt, men vi valgte alligevel at blive hjemme. For at understrege over for sygdommen, at den selvfølgelig ikke skal bestemme om jeg tager ud eller ej, valte Michell og jeg at tage på bones til middag. Der blev spist rub og stub! Så nu har jeg forventninger om snart, at tage de 4 kg på jeg har tabt, inden den 19. januar hvor jeg skal påbegynde kemoterapi igen. :D Om ikke andet må jeg tage lidt ekstra mos med brun sovs når jeg kommer ind på AUH, og indtil jeg begynder at blive træt igen.
Jeg er derudover nået frem til, at det er ulideligt at have stubbe i hovedbunden. Når jeg tager huen af og på bliver jeg helt svimmel af sådan en gennemtrængende lyd af hår der flytter sig rundt. Vi fandt også et par hår vi havde glemt. Kemoen har dog den fordel, at det gør det utrolig let at rette op på. Selv de helt små korte hår kan bare pilles af, uden man mærker det. Selv i nakken :P Det hele er faktisk sket fra den ene dag til den anden. Der er kropsbehåring alle steder efterhånden. Særlig dem under armene sidder ret løst og skal bare ved første lejlighed fjernes. Alt dette gør, at man inden man tørrer sig efter at have været i bad, lige skal overveje i hvilken rækkefølge man har tænkt sig at tørre sig. De steder med mange hår til sidst :D Men jeg synes stadig det er lidt sjovt. Og jeg glæder mig til at se kroppen helt uden hår - jeg ved jo de kommer igen. Det er ikke mange der får lov til at prøve det - der er jo, uanset hvor meget man prøver, altid lidt tilbage :P
Ha' det vel
Nick :D
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer