Gå videre til hovedindholdet

Som helbredet skifter fra dag til dag - frisk i dag! :D

Af
Det er "sjovt" hvordan helbredet skifter fra dag til dag. Næsten som når vi skifter boksershorts. 

I går var en jeg ligger i sengen og ser serier hele dagen-dag uden energi. Først omkring kl 21-22 kom jeg ordenligt op og fik lidt mad og kunne holde ud og gå rundt. Benene var næsten som gelé. Jeg har en idé om, det var lidt efterdønninger fra de mange toiletture. Men det kan jo være alt... Pff.. Så længe det går væk igen ;-)

Jeg tror også jeg har været en lille smule i væskeunderskud den seneste uge. Ikke noget voldsomt, men nok til lidt alment ubehag, lille smule kvalme der forsvandt ved madindtag og utrolig tør mund. Fra jeg drak noget vand, gik der 2-5 sekunder, så var min mund helt tør-klistret igen. Det kan også være en bivirkning til kemoen - men sådan som jeg nu er, så vil jeg gerne klare det hele uden alt det medicin mod bivirkninger. Så vidt jeg kan altså - er ikke manisk. I hvert fald, så drak jeg en par glas vand, en sprite og spiste en sodavandsis inden jeg gik i seng (ja, ikke lige inden, for så kan jeg jo ikke lave andet end at stå op og tisse - og det er koldt!) dog uden det umiddelbart hjalp. 2 liter vand om dagen, som anbefalet, kan nok ikke skade alligevel at komme op på. Så det må jeg forsøge mig med fremover.

I dag vågnede jeg kl 9 fuldstændig frisk. Så måske det alligevel har hjulpet, selvom jeg tisser normalt. Jeg nærmer mig også den dag, hvor jeg sidst begyndte at få feber. Ifølge lægen kunne jeg jo godt forberede mig på, at få feber hver gang da mine hvide blodlegemer blev super lave (feber = direkte ind og ligge). Jeg er lidt spændt på hvad blodprøverne viser denne gang. Man kan se alle sine blodprøvesvar og journalnotater på www.sundhed.dk hvilket kan være meget sjovt at følge med i. Dog 14 dage gamle, da lægen skal have en chance for selv at informere. Men i hvert fald vil jeg da gerne fortsætte med at være frisk indtil næste behandling! :D Det er omkring 8 dage efter kemobehandlingen, at de hvide blodlegemer er lavest (hvis man kan sige det?) og i dag er det 10 dage siden jeg fik behandling. Sidst gik der 7 dage, så vi krydser lige fingre for det går! Det skulle vare et par dage før de stiger igen - hvilket må være nu.

I eftermiddags var Michell og jeg også så heldige, at få besøg af vores sarkomiske ven Niels (for at bruge hans udtryk) hvilket var rigtig hyggeligt. Der er plads til at vende de seriøse emner, men hvor der er plads til det er det federe at have en positiv tilgang til tingene. Det må man sige passer både Michell og mig rigtig godt! :-) Han bor også i Aalborg, så han kan godt lokkes forbi en anden gang og mon ikke vi også kan lokkes forbi og se hvor han bor.

Og ligegyldig info for andre og vigtigt for mig: William har lavet pølser på toilettet for første gang siden han gik i dagpleje!!! :D Det skete i børnehaven, så nu må vi lige udtænke en plan, så vi også kan få ham til det her hjemme.

Nå ja, og så skal vi have stegt flæsk med persillesovs til aften.


Ha' det vel
Nick :D - der skal fedes lidt op!

Kommentarer

Niels L-C sagde…
Hm . Dén havde jeg ikke lige set komme.

Pølsen altså. Men hyggeligt at være med til at fejre den.
29. januar 2015 kl. 22.32
Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

Af
De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...
Send en kommentar
Læse mere »

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Af
Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...
Send en kommentar
Læse mere »

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

Af
At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...
Send en kommentar
Læse mere »