Et par dages stilhed på bloggen. Der er virkelig intet sket de sidste par dage! Jeg har læst videre på min bog og ellers spillet GTA V på playstationen. Og William har købt et stort playmobil sørøverskib og en ø. Han er helt pjattet med det, særligt at vælte det og sige "ååh nej, åååh nej" - så de drukner. Fjollede dreng. Jeg kan godt mærke, at kroppen ikke er helt med på at ligge på trægulvet særlig lang tid af gangen. Det er som om jeg er mere stiv i det.
Har haft lidt hovedpine og lidt hoste. Hosten er næsten væk. Håber hovedpinen gør det samme. Men okay, næsten alle omkring mig er syge lige for tiden, så det skulle næsten være underligt hvis jeg ikke rendte ind i noget ;-)
Derudover har vi fået mail vedrørende sengen - den kan først leveres i starten af februar. Så har jeg den i det mindste næste gang jeg kommer hjem... Not cool!
Ellers skal jeg jo ind på mandag 7.45 i Aarhus og have lagt CVP, central veneport, så jeg kan få 2. omgang kemo.
Slutteligt skal der lige sendes en masse "god karma" og gode tanker denne vej, så jeg kan sende dem videre i systemet. Én i familien går nemlig og venter svar på en biopsi, så vi håber alle på det bedste! Vægtbalancen er i forvejen forskudt, så den skal ikke forskydes mere!
Ha' det vel (og krydser fingre!)
Nick :-)
Kommentarer