Så kom jeg hjem igen!
Og endnu bedre: jeg er begyndt at kunne smage igen, efter jeg fik piller mod svamp. Hvor awesome er det ikke lige!? Jeg synes det er ret awesome :D Jeg har heller ikke så ondt i tungen længere. Dog er jeg stadig ret øm, men har en forventning til at det er helt væk om en dag eller to.
Nå, jeg ville egentlig have ringet til sygehuset onsdag, men kom ikke lige igennem og så var der en masse larm i huset. Havde en idé om, at jeg godt kunne huske at ringe igen senere - det kunne jeg ikke (og så akut var det heller ikke... Det var jo nok bare lidt mundsvamp).
Onsdag aften begynder jeg så at mærke lidt tegn på feber - det kan jeg mærke ret hurtigt, og ganske rigtigt var den også let forhøjet der kl 23. Jeg blev dog enig med mig selv om - imod Michells mening - at vente til om morgenen med at ringe, da den trods alt kun var meget lidt forhøjet. Jeg magtede virkelig ikke, at skulle ind om natten. Slet ikke når jeg var frisk og velbefindende (eller som jeg nu har det til hverdag). Så det kunne godt vente til kl 9, hvis jeg så stadig viste tegn på det tidspunkt.
Om morgenen var temperaturen 38,0 grader, og sidst jeg var indlagt sagde de, at jeg altså ikke behøvede at sidde og vente hele dagen på at den skulle stige de sidste 0,5 grader. Kunne jeg mærke der var noget galt, så skulle jeg bare ringe. De ville selvfølgelig også gerne have mig ind denne gang...
På 4. sal hvor onkologisk ligger melder jeg min ankomst hvortil der svares "du må være Nick, du er længe ventet" - bor jo også i Gug, som kun er 10 minutter væk, men skulle lige have et bad inden jeg tog afsted. Det var dog ikke ment sådan fra hendes side, lægen sad bare og ville gerne have taget prøver så de kunne få svar hurtigt muligt i tilfælde af der var noget galt :-) Blodtryk var normalt og temperaturen stadig omkring de 38. Blodprøverne får man svar på efter en times tid. Det er virkelig nogle glas af en helt enorm størrelse. Der må være en grund til, at de er SÅ store!? Altså 5-10 gange større end almindelige blodprøveglas.
Lægen havde ikke fået besked om min mund, kun at jeg havde ondt i halsen. Så jeg fik ham til at kigge på munden også, da den jo gjorde ondt. Han mente ud fra de beskrivelser jeg kom med, at det måtte være svamp og igangsatte derfor svampebehandling med det samme. Han tog dog også en prøve fra mandlerne, hvor han må være vant til at folk kaster op eller et andet. I hvert fald siger han "hold da op, det er du god til". Blev næsten paf.. Jeg er god til at sidde stille, eller? Havde jeg ikke været så stolt over at få taget vatpinds-prøve af mine mandler, så havde jeg vist ham at jeg også kan kontrollere mine mandler og skubbe dem frem så det ligner jeg har MEGA halsbetændelse. Jeg kan lukke halsen helt af og så trække mandlerne tilbage igen så man ikke kan se dem. Lidt sejt ikk'? I må gerne se det, hvis I spørger mig ;-) Har før spurgt Michell "er mine mandler hævede?" og så ser hun helt forkert ud i hovedet.. Lidt sjovt!
Undervejs i det hele, blev jeg også tilbudt mad. Smørrebrød og varm leverpostej. Desværre var min mund så medtaget, at jeg måtte opgive efter den første bid. Det gjorde simpelthen for ondt at spise. Uden at tænke over det, har jeg nok primært spist bløde ting hjemme... Eller også blev det bare meget hurtigt meget værre. Så kom sygeplejersken med en energitæt is i stedet - jeg skal have noget at spise. Strenge ordrer! ;-) Så måtte give mig og spise en is. Og drikke en coca cola. Er det ikke cool de har coca cola!?
Så kom svarene på blodprøven også. Hvide blodlegemer på 0,7 og ... et eller andet lymfocytter som de åbenbart kigger mere efter - den må jeg lige have tjekket op på - på 0,22 som også er alt for lavt. Lægen vaklede meget mellem om jeg skulle indlægges, da jeg jo havde givet udtryk for at jeg meget gerne ville hjem. Måtte så lige rette og sige, at jeg hellere ville være hjemme end på sygehuset, men at det ikke handlede om det. Jeg aner jo ingenting om hans arbejde og min tilstand, så hvis hans vurdering var at det var bedst at blive på sygehuset, så bliver jeg selvfølgelig på sygehuset. Ingen spørgsmålstegn. Det så han meget tilfreds ud med. Fred være med én overnatning (altså så længe jeg kom hjem til min fiskekasse dagen efter!!!) - men det mente de nok også jeg kunne.
Det er så fjollet det hele. Jeg er frisk og veltilpas og så skal man indlægges. Jeg sidder bare og ser tv eller hyggesnakker med sygeplejerskerne. Jeg er ikke på nogen måde syg eller ser ud til at være syg - altså hvis man ser bort fra jeg ikke har noget hår. Jeg føler mig så malplaceret. Især når tallene forbedres og sygeplejerskerne siger "så det kan det jo være du kan komme hjem i morgen" - i morgen!? Jeg håber da jeg kommer hjem i dag eller i går - jeg er frisk og tallene bedre. Jeg bor 10 minutter væk :D Altså, hvad skal jeg lige herinde tænker jeg det meste af tiden. De er virkelig obs. på at man har det godt derinde! Det skal de have.
Nå, jeg bliver overført til D3 i stedet for akut. Ved ikke hvor akut det var, men der stod akut alle steder på 4. etage. D3 er bare sengeafsnit. Møg!! Jeg glemte at tage et billede af udsigten. Jeg ellers havde husets bedste værelse med udsigt ud over hele byen. Og jeg var alene vel og mærke. Aftensmad var skipperlabskovs med rødbeder og bacon. Det smagte rigtig fint især fordi det var til at spise for sådan en som mig der ikke kunne bruge munden. Jeg måtte opgive at spise mit bacon-crumble, da det gjorde for ondt i munden - og det siger ikke så lidt! - man efterlader ikke bacon. Det gør man bare ikke...!
Ved aftentid omkring 20-21 stykker blev blodtrykket målt igen. 95 over et eller andet. Hun ser helt forkert ud og spørger om det altid er så lavt - hvilket jeg ikke aner. Jeg aner ikke hvad mit blodtryk er, men jeg kom til at holde vejret da hun målte det. Det skulle dog ikke gøre noget, men hun prøvede den anden arm der målte 100 over et eller andet. Stadig ikke godt nok, så det ville de lige holde øje med i løbet af natten. Jeg falder heldigvis hurtigt i søvn igen ;-)
Natsygeplejersken kom kl 00 hvor jeg lige var færdig med at se Avatar. Det var det stadig 100, så de blev altså nødt til lige at komme ind. Jeg spurgte så, da hun sagde at det skulle være over 100, at det da var så tæt 100 at hun vel ikke behøvede at komme hver time (på det tidspunkt vidste jeg ikke hvad det betød at de ville "holde øje med det om natten"), men det var bare i hvert fald kl 2. Men hun ville lige høre bagvagten, for bagvagten ville meget gerne have dem, men om de kunne lade være. Måtte igen korrigere, at det skulle hun altså ikke. Hvis de gerne ville tage mit blodtryk om natten så kom de og tog mit blodtryk om natten, længere er den ikke. (og hvorfor spørge om det hele tiden!? Nu igen? Hvor mange mennesker findes der lige der bliver sure over sådan noget eller argumenterer imod deres anvisninger?! ...jeg kender nok lidt af svaret i forvejen;-)). Det endte dog med at hun ikke kom ind. Jeg sov endda så tungt, at hun end ikke vækkede mig ved at åbne døren. Normalt vågner jeg, hvis der er den mindste bevægelse - falder dog hurtigt i søvn igen. Men man kan ikke snige sig forbi mig. Derudover sov jeg helt enormt godt! Det er længe siden jeg har sovet SÅ godt.
Om formiddagen kom lægen med svar på morgenens blodprøver, jeg fik tager kl 7.40 efter at have fået taget blodtryk kl 7. Blodtrykket var normalt nu på ... Nu kan jeg faktisk ikke huske det. 109?119? Et sted derimellem. Og min temperatur på 36,6. Sygeplejersken havde vendt termometeret forkert og så helt forkert ud "du har... 39,9?". "Ja, eller 36,6". "Det var dagens bommert - du siger det ikke til nogen vel?" .... Jeg går ikke ud fra, at det tæller, at det er skrevet på bloggen? ;-) Jeg tror bare ikke hun kunne få det til at passe med at jeg sad med dynen halvt på og smilede og hyggede mig på den rigtig morgenfriske måde - og så skulle have 40 i feber.
Men svarene på prøven så fine ud. Hvide blodlegemer på 0,15 og lymfocytter-et-eller-andet på 0,44. De skal være over 0,50, men nu hvor jeg har det så fint som jeg har det og alle de andre ting er fine, så måtte jeg gerne tage hjem. Win! Måtte dog næsten sværge, at var der bare det mindste, så ringede jeg med det samme. Den mindste feber eller noget. Ja, ja, skal nok ;-)
Faktisk var de næsten imponerede over, at jeg har kunne bekæmpe min feber med de tal. At jeg stadig var frisk.
Ellers var det et meget hyggeligt ophold. De var virkelig friske sygeplejerskerne og lavede masser af fis med hinanden og mig. Men næsten for insisterende på at hjælpe mig, ved hele tiden at spørge om jeg var sulten eller tørstig og om de havde noget jeg skulle bære ud... Hallo, jeg har det fint! :D Jeg har lidt dårlige tal.. Det er alt.
Ha' det vel
Nick :D - der skal have fisk i aften!!!
Kommentarer