Gå videre til hovedindholdet

Jeg har også været lidt påvirket

Jeg kom til at tænke på, at jeg alligevel har været lidt påvirket af noget. Jeg har hele tiden være sådan lidt: det er ren rutine. Det er har jo hverken spredt sig eller noget og skal bare opereres. Ja også kemo, men der havde jeg jo forventet at ligge i sengen i 5 måneder, hvilket jeg ikke kom til. Endnu  i hvert fald :P. Det der så sker, er at en i sarkomgruppen (en facebookgruppe jeg er medlem af, med ligesindede) desværre går hen og dør. Kort tid efter kommer der en ny til gruppen der er "rask" efter at have haft det. Nu mange år efter har det så pludselig spredt sig og personen begyndt i behandling igen (jeg har sløret så vidt jeg kan så det ikke kan genkendes, men pointen er den samme. Personen ved trods alt ikke der bliver skrevet blogs). 
Så kommer spørgsmålet naturligvis frem. Kan man på noget tidspunkt vide sig sikker? Selv efter 5-årsgrænsen hvor man blive erklæret "rask" og overgår til 1-årskontrol?!

Det er ikke sådan jeg ligger søvnløs om natten eller tænker på det hele tiden. Men det har alligevel været nok til, at jeg har nævnt det for Michell. Man bliver jo lidt nervøs. Heldigvis har vi en evne til at fortsætte i "hverdagen", så jeg havde egentlig glemt det igen. Kom bare lige i tanke om det, og så ville jeg lige notere det her - det er jo også min egen dagbog :-)

I går skrev min mor og spurgte om vi skulle have hjælp til noget. Det vidste vi ikke lige? Men jo, der måtte være et eller andet, eller vaske gulv eller noget. Så med den på, så kunne vi næsten ikke sige nej (det lød ikke til at ville blive accepteret), men de måtte da gerne komme og besøge os. Så i dag får vi vasket gulv! :-) Da jeg er i slutningen af kemoen, så kan jeg også hjælpe til og ellers være totalt overskudsagtig og lave brunsviger. 

Nå ja, min fedekur gik også godt i går. Vi fik boller i karry og jeg tilsatte 1/4 l. fløde. :D Desværre ser det ud til, at 1 uge uden mad tager længere tid at rette op på end 2 uger med mad hvoraf det først bliver rigtig godt til sidst med at spise. Men så kan jeg jo så starte forfra lige når jeg bliver rigtig sulten... Det bliver nu rart at spise normalt hver eneste dag!

Som aften-snack har jeg fundet ud af, at man kan lave grilled cheese


Det tager ca. 10 minutter at lave fra man går i gang og der er intet der sviner. Mega nemt om aftenen! I denne uge har Rema også tilbud på cheddar til 5 kr. - så det skal herre meget prøves. Evt kombineret med den gode danske mellemlagrede ost der også smager fantastisk i. Tror faktisk den også er på tilbud i rema. Michell blev overtalt til at smage en bid - og så var hun solgt. Så måtte jeg lige lave to mere. Nu snakker hun næsten ikke om andet om aftenen... Vi brugte denne "opskrift" - hvis man da kan tale om en opskrift på toast?! :D

I kan også få et billede af min CVP - central vene port - som den ser ud uden plaster og diverse. Den ser nogenlunde ud som den nederste på dette billede. Den skulle ligge nogenlunde som vist her, altså ret tæt på hjertet. 


Der er syet ved kravebenet, men der er faktisk også en lille syning (sutur??) 1 cm over det lange ar.


Man kan lidt bedre se den lille syning over det lange ar fra siden. Her kan man også se porten der buler ud. Her stikkes nålen i, som når der tages en blodprøve - dog kan der ikke stikkes forkert eller noget. Umiddelbart skulle der heller ikke være de samme "smerter" forbundet med det, som når der stikkes i armen. Ikke at jeg normalt synes det er ubehageligt.

Det klør en lille bitte smule, men ellers mærker jeg faktisk ikke noget til det. Da jeg tog plasteret af her den anden dag, var det som om det spændte lidt - men det er jo nok fordi der ikke var støtten længere fra plasteret. Det havde et specielt navn, det brune plaster. 


Og så blev der ellers rent igen :-)



Ha' det vel
Nick :D - nu med brunsviger i dunken! <3


Kommentarer

Niels L-C sagde…
Ja Nick. Den med uroen er kommet for at blive. Men ved du hvad. Ukrudt forgår ikke så let (som min kollega har trøstet mig med). Så selvfølgelig er de små historier vi hører undtagelserne. De fleste af dem det går godt for, dem hører vi aldrig om. Vi hører kun om dem vi i bund og grund ikke bør høre om. Et livsstykke som dig skal der såmænd mere til at vælte.
Så når behandlingen er ovre er du raskforklaret. Som mig. :-D
Niels L-C sagde…
Ja Nick. Den med uroen er kommet for at blive. Men ved du hvad. Ukrudt forgår ikke så let (som min kollega har trøstet mig med). Så selvfølgelig er de små historier vi hører undtagelserne. De fleste af dem det går godt for, dem hører vi aldrig om. Vi hører kun om dem vi i bund og grund ikke bør høre om. Et livsstykke som dig skal der såmænd mere til at vælte.
Så når behandlingen er ovre er du raskforklaret. Som mig. :-D
Nick sagde…
Ja, det er desværre meget skidt man hører. Det er også en af mine forhåbninger med denne blog, at sprede lidt lys og blandt alle de kedelige dage ;-)

Jeg er glad for tiltroen! Jeg har den samme om dig - så vi skal nok klare den!

Ser i hvert fald frem til at ende som dig ;-)

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,