Gå videre til hovedindholdet

Rigtig god dag på afdelingen

I går var en rigtig god dag med familie og venner samlet til netværksmøde på sygehuset. Jeg var lidt nervøs for, om jeg alligevel havde fået inviteret flere end det var "normalt" at invitere. Det lød det heldigvis ikke til, og folk synes også de fik noget ud af det. Så det var fantastisk! Og sygeplejerskerne kom flere gange og sagde hvor dejlig en familie jeg havde samt hvor friske mine venner var, at der ikke var tid til at ligge stille ;-)

På afdelingen lå jeg med en lidt ældre fyr, jeg kom rigtig godt i snak med. Han skulle hjem i dag, men han kommer tilbage når jeg skal ind igen. Så det bliver sjovt at se om vi ramler ind i hinanden igen. Hyggeligt var det i hvert fald.

Men vi kan lige tage lægesamtalen først, som er ret væsentlig. Den var afgørende for, om jeg kunne forstætte med kemoen. Min knude er skrumpet med 0,5 cm (den var 5x5x6 cm), og det betyder at kemoen virker og jeg skal have to omgange mere. I starten var der snak om 6 omgange, men de vil gerne gemme de sidste to til efter operationen. Strålebehandlingen går de lidt mere eksperimentelt til værks, da man i udlandet har gode erfaringer med at give stråling før operationen, noget de her i Danmark ikke gør så meget i. Så lige nu er den op til vurdering. Hvis jeg skal have stråling så er det mandag til fredag i seks uger. De bliver virkelig mange gange frem og tilbage mellem Aalborg og Aarhus! Det begynder så stille at gå op for mig, at der kommer til at gå noget tid med det her :-)

At få kemoen denne gang, var ikke så slem en omgang som de sidste to - eller så kan jeg bare ikke huske hvordan det var. I hvert fald kunne jeg i morges spise morgenmad. Dog har jeg stadig en træls smag i munden der ikke forsvinder. 

Ellers sker der ikke forfærdeligt meget her på stuen. Der bliver dog opgraderet herinde lidt hist og her. Der er f.eks. kommet apple tv samt de siger der kommer et 40" snart. 

Min mad har her fra i eftermiddag stået på noget vingummi med flour, lakridser og nogle sugetabletter mod mundtørhed. Det er som om, at det hele er meget bedre i dag, dog kommer kvalme og svimmelhed utrolig pludseligt hvor jeg så bare må sove en times tid, hvorefter det næsten er væk. I hvert fald i lidt tid...



Det bliver nu dejligt at komme hjem igen. Endnu mere fordi de har ringet, at vores seng er klar til afhentning :D Glæder mig til at prøve den! William har også snakket om, at han savner sin far, så han bliver nok også meget glad når jeg kommer hjem igen.

Nå ja, jeg fik pludselig enormt meget tør hud på maven. Det lykkedes sygeplejersken at overtale mig til at få den smurt, mod jeg ikke selv skulle gøre det :P

Men alt i alt bedre denne gang end de sidste to gange, som jeg husker det. Men nu kan jeg heller ikke huske hvordan de sidste to gange var... Fortsætter det sådan her, så regner jeg ikke med at det tager særlig lang tid før jeg kommer i gang med at spise igen.


Ha' det vel
Nick :) Der snart er på toppen igen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,