Første del er til de mindre sarte. Kl 23.00 i går var der hul igennem. Endelig! Altså min forstoppelse. Jeg havde forsøgt flere gange i løbet af dagen uden held. Virkelig ondt i maven hver eneste gang jeg indtog noget eller bevægede mig lidt for meget. Hen til stolen f.eks... Om aftenen endte jeg med at sidde på alle fire og tænke "fanden tage det hvis jeg skider på gulvet" - for det var en mega rar stilling at sidde i (endte dog med at sætte mig op lige inden). Hele seancen tog ca 30 minutter og sveden løb ned fra min krop samt jeg var helt forpustet. På et tidspunkt endte jeg med at lægge morgenkåben på gulvet foran toilettet, så hvis jeg endelig skulle falde forover så slog jeg i hvert fald ikke hovedet i gulvet. Men den kom! Ahhh! En fantastisk følelse. :D I dag har været normal. Altså hvad det angår...
Den sunde bølge har ramt
Aftensmad. Jeg har set lidt for meget nak og æd de sidste dage, så jeg er gået lidt over i en sundhedsbølge. Min inspiration har virkelig nået sit højdepunkt og hovedet sprudler af idéer - som det gør, når jeg har gået for længe hjemme. Eller har alt for meget at lave - så tænker jeg også på mad. Denne gang er det dog primært fisk. Jeg har en ustyrlig lyst til at spise fisk i stedet for ko og gris, som jeg nævnte i går. Og minimere brugen af mælk...
I dag var det rødspætter, kartofler og blomkål. Det eneste der var tilsat var 4 spsk olie og 1/4 tsk smør. Resten er "rene" råvarer. Det skal som sagt ikke tage overhånd, men bare være et lækkert alternativ, derfor skal vi også panere de sidste rødspættefileter i morgen (de havde 10 stk for 35 kr - næsten 700 gram).
Ellers har i dag været blodprøvedag. Eller, i dag har været ren restitution fra i går, der vår virkelig hård! Men ellers har jeg fået taget blodprøver. Det gik fint, dog ramte hun en nerve eller noget sagde hun, så det gjorde ondt/zappede helt ud i fingerspidserne :P Lidt speciel følelse. Men alligevel imponerende da det er første gang. Havde endda store flotte blodårer med hjemme fra. Men det kan jo ske!
Da jeg kom hjem krydsede jeg endnu en milepæl. Jeg tænkte, at jeg nok ikke havde drukket nok, så tog lige halvandet glas vand og kort efter kastede jeg det op. Havde heldigvis ikke spist (kl 15), så det var rent vand og ikke ubehageligt. Men alligevel ret vildt, at det er første gang jeg sådan rigtig har kastet op... Det var dog ikke værre end jeg kunne tage et nyt glas vand lidt langsommere og spise et rundstykke og nogle nødder. Michell var ellers klar på hotdogs med hjemmesylt - de må vente til i morgen.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer