Er jeg nervøs for noget i forhold til medicin og operation?
Som udgangspunkt, nej. Lidt dybere nede er jeg dog alligevel, da utallige programmer om operationer og læger giver en beskeden (men måske fejlagtig?) baggrundsviden om hvordan det er i forhold til komplikationer. Jeg har været i narkose én gang før, hvilket var enormt sjovt. Lidt øm efterfølgende, da jeg blev opereret for en fistel og skulle i brusebad hver gang jeg havde været på toilettet. I nogle uger så vidt jeg husker... Så selve narkosen er jeg ikke særlig nervøs for. Sidst jeg skulle opereres i lokalbedøvelse fik jeg også noget ekstra beroligende, så lidt nervøs må jeg alligevel have lydt. Lokalbedøvelse og blive skåret i er også lidt noget andet end fuld narkose :P
I bund og grund er min holdning til det hele, at jeg helst ikke vil have hverken medicin eller opereres. Men det er som at sige, at man ikke vil spise usundt overhovedet, ikke vil betale regninger eller lave kedelige ting. Ret uholdbart i det lange løb, uanset om man er syg eller ej. Så jeg får selvfølgelig min behandling og medicin mod bivirkninger. Det andet er nok utopi (idioti?) i dag, hvis det resulterer i at man kan blive helt rask af at tage sin medicin.
Operationer er alligevel lidt noget andet, da der er nogle andre risici forbundet med det. Heldigvis går langt de fleste operationer selvfølgelig som de skal og helt uden problemer, dog er det svært ikke at være lidt nervøs. Man lægger i større grad sit liv i deres hænder.
Det hele bunder selvfølgelig også lidt i, at jeg endnu ikke har snakket med kirugerne, og lægerne på onkologisk ved ikke noget om operationen andet end lidt overfladisk. Så jeg ved ikke om jeg har noget i vente, eller hvad jeg har i vente. Det jeg sådan i løbet af det seneste har hørt er, at der ikke er større blodbaner eller andet i vejen. Det nævnte jeg for dem, da det så lød som en "nemmere" operation. Det var bestemt ikke en nem operation, men de kunne ikke lige komme nærmere ind på det. Altså det sagde de ikke, at de ikke kunne, så det skabte ikke nervøsitet, det var bare ikke deres område. Derudover har jeg hørt, at der vil komme noget genoptræning, men ikke om det er nogle uger eller måneder. Eller hvad der skal genoptrænes - benet? Så jeg er faktisk lidt spændt på at vide noget mere!
I det hele taget, så er det jeg har savnet mest noget klarhed over hvordan det helt præcist står til. Det tør de selvfølgelig ikke sige, da folk tager det lige så forskellige som vi er mennesker. Det skal næsten hives ud, inden man får at vide at "det ser godt nok ud" - med lidt andre ord jeg ikke lige husker. De er vel instrueret i ikke at sige noget overhovedet, da de i tilfælde af de tog fejl vil blive klaget over eller sagsøgt? Til stor frustration for mig der godt ved, at hypoteser ikke altid holder og derfor ikke stoler blindt på dem, men i stedet har respekt for dem. Det har dog hjulpet utrolig meget når jeg fortæller at jeg læser psykologi, selvom de alligevel skærer ud i pap at man ikke altid kan stole på tallene inden de siger noget. Nogle læger mere end andre...
Nu bliver det bare spændende hvornår jeg skal opereres. Jeg ved dog, at der kan gå et sted mellem to og fire uger fra jeg får at vide jeg skal opereres. Hvis kirurgerne vurderer at det er akut, kan der selvfølgelig godt gå kortere tid. Sjovt nok... Igen, her var det også svært at få nogle tal. Man skal næsten love, at man ikke sagsøger dem hvis det ikke holder :-)
Så bare rolig kære læger, jeg skal nok lade være med at sagsøge jer, hvis der går 13 dage i stedet for 14.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer