Jeg har læst følgende artikel på kræftens bekæmpelses
hjemmeside 6/10 henvises ikke til et kræftpakkeforløb.
Var jeg selv blevet henvist, hvis det ikke havde været for min speciallæge?
Jeg bliver glad, når jeg tænker på min speciallæge der behandler min morbus
crohn. Hvis hun ikke havde kigget på mig, så havde jeg ikke været i behandling
lige nu, og knuden var formentlig vokset i stedet for at skrumpe. Ja, min
speciallæge er nok også ret stolt hun opdatede, da det ikke helt er hendes område. Det må også være en fed følelse! :-) Hun har også ringet flere gange for at høre hvordan det går og følger
selvfølgelig stadig op på min anden sygdom. Det bedste var næsten, da jeg, på
trods af Michell ikke var helt enig i det skulle siges videre, sagde til hende at Michell gerne ville
give hende en stor krammer.
Hvis man skulle følge den historie, så er det en solstråle,
men bag den gemmer sig en ”grum” sandhed, da jeg ikke blev henvist af min
praktiserende læge. Skulle han have henvist mig? Ja, selvfølgelig, jeg har jo
kræft. Bebrejder jeg ham? Slet ikke. Det bedste ville være, at alle læger var
orakler og kunne helbrede eller diagnosticere rigtigt hver gang. Jeg tænker
dog, at det udsagn strider lidt mod den uddannelse man på universitetet modtager
– at tænke selvstændigt, opsøge ny viden og kunne handle på egen hånd. Blandt andet... Skal man
så manualisere det hele, så man er sikker på der ikke kan ske nogen fejl? Fratage lægerne og andre fagfolk muligheden for at lave fejl. Det hele ville klinge lidt hult, hvis det ikke var
fordi jeg selv var en del af de ”fejlvurderinger” de omtaler i artiklen, med
uspecifikke symptomer. Der må også ligge et enormt pres på lægen. Ikke nok med at vurderingen kan betyde forskellen mellem liv og død, så har lægen også stort ansvar i forhold til at træffe de rigtige beslutninger på de rigtige grundlag - hvis ikke, så risikerer lægen restlige følger. Om det system fungerer efter hensigten har jeg ikke forudsætninger for at vurdere, kun at det må være krævende.
Som der står i artiklen, så skal lægen ved mistanke henvise til kræftpakkeforløbet. I mit tilfælde eksisterede der dog ikke en mistanke, da det "bare" var brok og jeg ikke udviste et eneste symptom.
Så hvad kan man overhovedet selv gøre? Hvem har ansvaret? Jeg blev spurgt i forbindelse med diagnosen brok, om jeg ville se en specialist der bedre kunne vurdere om det kunne opereres, selvom min praktiserende læge mente med at med de få gener jeg havde, så ville de nok ikke. Men han ville gerne henvise mig. For mit vedkommende betyder det derfor, at står jeg i den situation igen en gang, så vil jeg gribe til mig med arme og ben og få tjekket hvad tjekkes kan - en slags second opinion. Var jeg blevet henvist, så havde de med garanti også vurderet, at det ikke var brok. En praktiserende læge er trods alt mere "all-round" end en "brok-specialist" (hvis en sådan findes, men så i hvert fald tæt på). Så det kan ikke været mit eget ansvar, at vide alt om kræft. Lægen har et etisk ansvar, der siger at de skal holde sig opdaterede, men det betyder jo ikke at de kan vide alt om alle sygdomme - selvom jeg er helt sikker på de gerne ville. Jeg tror på, at alle læger inderst inde har en drøm om at kunne hjælpe alle.
Men jeg var heldig. Jeg kom i et kræftpakkeforløb, selvom jeg ikke var "syg" :-)
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer