Så begynder det så småt at blive hverdag igen. På den gode og hårde måde. Jeg var enormt træt i går aftes, og gik i seng en halv time efter Michell, altså kl 21.30. Kl 22 vågnede jeg, og var helt frisk, og endte med at ligge til kl 2.30 uden at være træt. Bare fryse og svede og så ellers se Prison Break.
Jeg frygtede virkelig for i dag, da jeg de sidste mange gange jeg har fået kemo, nærmest på klokkeslettet har fået feber om aftenen natten til onsdag eller torsdag ugen efter jeg har afsluttet behandlingen. Jeg frøs også, og temperaturen steg let indtil kl 2, hvor den var faldet til 37,7. I dag har der ikke været noget, andet end jeg har været helt vildt træt. De andre gange er det også gået væk i løbet af et døgn, så måske er jeg heldig, at jeg har overstået feberen uden at blive indlagt denne gang? Og uden flere piller? Kunne være fantastisk.
I morges stod William op kl 6.30, og der følte jeg mig egentlig nogenlunde frisk, indtil kl 7, hvor vi havde ligget og hygget i sengen alle fire - så var jeg træt med træt på. Michell sagde at hun skulle da nok lave morgenmad og sådan noget til ham, og det endte med at hun prikkede mig på skulderen kl 9 og sagde, at vi nu skulle vi hen og aflevere ham. Michell er ret frisk efter omstændighederne, men var alligevel noget øm, hvilket jo er forventeligt, så hun var ikke meget for at skulle køre bil. Så skal hun selvfølgelig heller ikke gøre det. Siden da, og indtil i eftermiddag har jeg været helt smadret (okay, jeg var også i haven i går hjemme ved Mads og Sandi, ikke at jeg lavede særlig meget andet end at kigge på, men fik da gået en helt masse skridt) og havde mest af alt bare lyst til at sove. Eller sidde i stolen. Sidst på eftermiddagen kom "storebror"-Ole på besøg og han endte med at hente William. Til stor glæde for ham, for han er helt pjattet med Ole. Vi tænkte også, at det var fedt for William da han så ville få lidt ekstra opmærksomhed, da vi godt kan mærke på ham, at han kæmper en del med lige at skulle beholde sin plads. Blandt andet ved at tage alle de rutiner vi har med ham og sige "nej, det vil jeg ikke længere".
Ellers begynder jeg at kunne mærke den espresso og den kop kaffe jeg fik sidst på eftermiddagen i dag. Jeg føler mig helt okay nu her til aften, og ser frem til at spise de lækre stykker chokolade Michell og jeg har købt inde i Salling - lidt forkælelse efter en fødsel må høre sig til ;-)
I forhold til Ina, så sov hun i nat 3-4 timer af gangen og vågnede så for at få mad. Derefter sov hun i samme mønster resten af natten. Til de interesserede, så vejede hun i går 3235 g. og var 50 cm lang. Det passer nogenlunde med William, der vejede 2900 g. og var 49 cm., da han blev født 14 dage før termin.
Derudover er der ikke så meget andet end at sige jeg bare har det fedt og glæder mig til at der falder lidt ro på det hele. Nu er jeg jo også lidt nødt til at stå tidligere op og hjælpe til, selvom Michell er meget insisterende på at jeg skal sove og ikke lave for meget. Så jeg må til tider være lidt bestemt i tonen og sige "nej! du skal ikke gøre det hele" - selvom det så betyder at jeg måske at jeg bliver lidt træt. Men det er også okay.
Og så er det bare fedt med alle de lykkeønskninger vi har fået - mange tak! Det er mega fedt :-) og blomster har vi også fået og Karen og Lars' mor Tove (dem må vi lige ringe og sige tak for i morgen) samt fra min mormor og morfar.
Derudover har vi et lille hængeparti. Vi har fået lækker mad af mine mostre, Tina og Lene. Frikadeller, kødsovs, lasagne, you name it - det har været SÅ fedt, de aftener hvor vi har været virkelig trætte. William er også helt pjattet med det, men ikke det vi selv laver (gad vide hvad de har puttet i?) ;-)
Så det det var egentlig bare en 'lille' tak for alt hjælpen, da jeg blev i tvivl om jeg havde fået det nævnt her :-) Jeg ved, at jeg har nævnt alt det dejlige mad og suppe min mor har kommet med - leveret til døren :-D
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer