Gå videre til hovedindholdet

MR, CT og kebab i Aarhus

Brok!
Næste gang jeg skal til Aarhus, så lægger jeg selv rejseplanen. Jeg så, da jeg sad og ventede på bussen ind til togstationen, at jeg havde otte minutter fra jeg ankom til stationen til jeg skulle sidde i toget. Bussen var selvfølgelig også lidt forsinket, så det blev kun til seks minutter - men så fik jeg til gengæld også løbet en tur. Lettere ufrivilligt. Men jeg nåede lige præcis toget.



Bortset fra det, så fik jeg prøvet mine nye høretelefoner ordentligt af. Var godt nok lidt øm i ørene på tilbagevejen, men jeg skal nok bare lige vænne mig til dem. De lød godt dog, så dem skal jeg nok blive glad for :-) Det eneste minus var bare, at jeg bruger spotify og signalet er ikke specielt godt på rejsen, så den pausede flere gange i musikken - men man kan da heldigvis downloade sangene så de ligger på telefonen. Det må jeg gøre når jeg skal pendle mere fast.

At snakke med sygeplejersken
Ellers gik det fint nok i dag, som udgangspunkt. Først, så tog jeg forbi sygeplejersken fordi jeg stadig har lidt ondt i munden og det plejer at være gået væk nu. Jeg skulle dog bare fortsætte kuren ud - forhåbentlig går det også væk, det er trods alt ikke lige så slemt. Ville bare hellere nævne det, særligt nu jeg alligevel var der. Dernæst benyttede jeg lejligheden til at blive lidt klogere på hele min "situation" i forhold til operation, stråling og kemo. Hun var ikke meget for at sige noget, og gjorde meget ud af, at det er lægerne der tager afgørelsen samt at det er forskelligt fra patient til patient - men på trods af alt det, så fik jeg alligevel lokket noget ud af hende. Det er normalt ca. 30 gange stråler "man" får, altså seks uger. Efter strålerne skal jeg have kemoterapi igen, og der ser de, at  man får 6-8 gange, og det er over to dage, men stadig tre ugers pause mellem behandlingerne. Det betyder, hvis alt går vel (og mit hoved fungerer lige nu), at jeg er færdig tidligst en gang til november.
Så det var ikke fordi jeg ville have alle mulige tal af hende - jo det vil jeg selvfølgelig gerne - det er bare rart, at have en svag idé om hvad der skal foregå. Om vi snakker én måned og så er jeg klar eller om vi snakker ét år. Så det er nok tættere på et år ;-)

Skanning
Men videre til skanning. Jeg får vist mit kort, og hun siger jeg har en tid 14.30 - ja, og kl 14 svarer jeg. Nej, det er på mandag. Fedt, tænker jeg bare. Så skal jeg også lige et smut til Aarhus på mandag, da jeg har set forkert. De plejer ellers at lægge dem samme dag, men det var så fordi både en af deres MR-skannere og en af deres CT-skannere var gået i stykker. Så der var rent kaos. Jeg tænkte dog også samtidig "fedt, så sover vi i Sejs, for så kan jeg nå at få en kebab på Hot Inn mandag formiddag inden jeg skal ind" - jeg skal nemlig ikke faste på mandag. Mega win!

Da jeg er i god tid, bliver jeg bare sat til at drikke vand med det samme. Man skal drikke 1 liter på 1 time. Jeg har dog smugdrukket lidt, og jeg kommer derfor til en halv time før - de må have haft et afbud eller noget.



Tilfældigvis er det en bekendt der står for skanningen, Denice, så det var lidt hyggeligt lige at rende på hende igen.

Skanningen forløber som den skal, og bagefter skal man sidde til "observation" i 30 minutter. Undervejs forsøger sekretæren at presse mig ind til den anden skanning så jeg også slipper for at skulle ind mandag, men det slog desværre fejl. Det havde ellers være godt for alle parter, da de så havde en åben tid mandag de kunne rykke rundt med. Ja, og jeg slap. Nåede dog at tænke "hm, ja, og jeg 'slipper' for kebab" - så var mest af alt interesseret i at beholde tiden.



Og så fik jeg ellers lov til at få fjernet tingen i armen og ud og finde noget mad. På Rani's anbefaling valgte jeg Koc Kebab på strøget, den i det lille hus, og selvom den ikke levede helt op til 'vores' Hot Inn, så var den alligevel god nok til at komme som en klar 2'er, og jeg har alligevel smagt en del kebab. Og der skal virkelig meget til at slå 1'eren. Så tak for anbefalingen! 

Anbefalinger til spisesteder modtages
Jeg tager gerne imod andre anbefalinger til hurtig mad, for jeg kender overhovedet ikke Aarhus. Især når jeg skal have stråler, kommer jeg jo til at færdes lidt i området (om jeg så har lyst til mad må tiden vise) men tager gerne imod idéer på forhånd i hvert fald :D


Mad!
Ellers er det bare hjem igen og lave mad. Vi har købt en måltidskasse fra skagenfood som vi glædede os til at prøve. I dag var det en salat med varmrøget laks, asparges og rygeost ... og en masse andre ting.



En ordentlig skovlfuld. Men vi fik da alligevel spist det hele - deres varmrøgede laks er intet mindre end fantastisk. Smagfuld. Saftig, fed, salt, røget.. det hele :D ...desværre sælger de den kun sammen med nogle rejer vi ikke er særlig vilde med. Har efterspurgt at de skal sælge dem alene, men det er ikke sket endnu. Men okay, jeg synes også de skulle tage at sælge deres fiskefrikadeller i lidt mindre pakker end 16 stk for 200 kr... Ikke at stkprisen er mega høj, det er bare mange på én gang! Og det er synd at smide dem i fryseren. Ellers skal jeg spise 4 om dagen - hver dag. (det kan jeg også - og jeg gør det, næste gang de får dem!). 

Challenge accepted. Hvis man altså kan udfordre sig selv, ellers så må en af jer lige udfordre mig til det.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

INTRODUKTION TIL DET HELE DEL 1 2006- 1. DECEMBER 2014.

At blive ramt af et synovialt sarkom. Det er lidt svært rigtig at starte fra en ende. Jeg går fra et ret almindeligt liv. Kone, barn, studie og livets små finurligheder, hvor man kan bekymre sig om køen i Rema, orker man at finde på noget sundt mad - men det går nok alt sammen. Der er masser af tid. Pludselig fortæller lægen "du har kræft" - og så skulle jeg pludselig forholde mig til at være ramt af et synovialt sarkom. Billederne er fra nogle måneder før "den endelige besked". Alt i alt en helt almindelig hverdag med tur i zoo, mad på bones og en gravid kone. Som så mange andre her i verden. Men det startede en gang, en morgen, med krampe i benet. Det har været i løbet af HTX, da jeg klatrede. Ikke at jeg særlig tit var skadet, men det skete da at man fik nogle knubs, når man dyrker ekstremsport. Det er selvfølgelig svært at vide om historien overhovedet starter her – det ved lægerne end ikke. Men i hvert fald fik jeg, ved hurtigt løb, pludselige bevægelser og sla...