Operation i morgen: samtale med sygeplejerske, anæstesilæge og kirurg

Status på navn

Det eneste der kom ind af forslag siden i går, er "Einstein", så den tager jeg umiddelbart til mig. Det er ret sjovt! Hvis altså de tager stenen.

Samtale på sygehuset i dag

Som vanligt efterhånden, så lagde vi vejen forbi 5, onkologisk, for at få varmet en flaske til Ina. Her mødte vi også smølferne og William fik en is. Else fik også en stor krammer.

Her mødte vi også Sushma, det er lidt pudsigt sådan at støde ind i folk man kender. 

På afdeling 9D, ortopædkirurgisk, var det Signe der var vores kontaktsygeplejerske. Hun meldte lige kort ud, at der ville gå 10 minutter, så ville hun være hos os. Der gik tættere på 30, og hun kom tilbage meget undskyldende, når man havde sagt 10 minutter, så skulle der gå 10 minutter - men det var okay, det er vi vant til, altså at der kan ske alt muligt. Vi sad bare og hyggede alligevel.

Hun havde en masse spørgsmål til mig i forhold til allergier, medicin, operationer og alt muligt andet. I forhold til smertedækning efterfølgende, så får jeg morfin til jeg ikke har smerter, for det skal jeg ikke have. Jeg kan også få smertestillende med hjem f.eks. morfin. Så nu er jeg helt rolig - jeg havde jo læst, at man skulle sørge for at have panodil hjemme til efter operationen. Panodil?! Kun panodil? 

Derefter var det videre til blodprøvetagning, de skulle tjekke mine værdier samt min blodtype. Når man tjekker blodtype, så skal der to forskellige mennesker til at tjekke det, så også to stik. Det er for at gå med livrem og seler. Vi sidder og hyggesnakker lidt, og da hun så får at vide at jeg får kemo, så undrer hun sig over de ikke allerede kender min blodtype. Jeg fortæller så, at jeg nogle uger forinden har modtaget blod i Aalborg, så der måtte de i hvert fald kende den (håber jeg?). De snakker dog ikke sammen med Aalborg - endnu - så dem kunne hun ikke se. Så to stik, men okay, det er efterhånden ligegyldigt om det er ét, to eller tre stik.

Efter blodprøverne skulle hun tage EKG. Det plejer at være en smertefuld affære, for det river i hårene på benene - og det problem har jeg jo af gode grund ikke længere, i det jeg ikke har noget hår tilbage. 

Anæstesilæge

Tilbage i bygning 9 var der kun tilbage at snakke med anæstesilægen. Der var ikke rigtig nogen der havde forklaret hvad vi skulle snakke med ham om, men der var jo nok en grund til vi skulle se ham. 

Det var der også, men det var egentlig mest en 'informerende' samtale. Han havde også en del spørgsmål i forhold til allergier - han kunne jo læse jeg ikke kunne tåle emperal - samt hvordan mine tidligere operationer var forløbet. Den ene gang jeg har været i fuld narkose gik heldigvis rigtig fint, også efterfølgende hvor jeg ikke havde kvalme, og det var rigtig godt, for det var samme måde de vil gøre det på her. Så forhåbentlig får jeg ikke nogle gener eller kvalme. 

I forhold til smertedækning, så skal jeg have et epidural-kateter, ligesom de gravide, da det skulle tage stort set alle smerter uden store bivirkninger. Der er jo en del bivirkninger ved store mængder morfin. Så den er godkendt! Det prøver de bare. Den skal jeg have i to dage, og så slår de den fra for at se om jeg kan smertedækkes med morfin.

Kirurg

Jeg skulle aflevere en urinprøve efter jeg havde snakket med anæstesilægen og derefter kunne vi tage hjem. På vej ud af døren stopper en læge op, "er du Nick Mønsted", "ja?" hvortil han svarer "vi skal jo lige have sat et kryds". 

Michell og jeg troede bare vi skulle tage hjem, så det var godt vi ikke gjorde det, for han havde også en del at sige. En del af det var dog gentagelse, hvilket er godt nok da man kan have glemt en masse, men der var også nye informationer. De vidste blandt andet, at både Johnny, Michael og Thomas skal operere mig og ikke kun Thomas som først planlagt. Sygeplejersken sagde at hvis de havde tid, så var de som regel alle sammen med. Jeg synes bare det er fedt, for så er der tre sæt øjne på i stedet for ét sæt. Jeg havde fuld tiltro alligevel, men med tre kirurger, så bliver der formentlig både snakket og diskuteret undervejs. Det kan kun være en fordel. 

"Det er dette ben". Better safe than sorry, tænker jeg. Nu havde de fået skrevet på journalen at det var venstre ben, og det skulle lige rettes til, men nu har de altså sat et stort X hvor der skal opereres. Michell synes billedet er dårligt, og det ligner jeg har et meget tyndt lår. Eller en meget stor hånd... Mit lår er ikke specielt stort, men jeg tror vinklen snyder lidt - for så tyndt er det altså heller ikke ;-) 

Jeg spurgte om det stadig var planen at den ene sten skulle fjernes, "det er ikke planen" var svaret ret hurtigt. "Nej, okay" *tænke tænke* hvordan får jeg formuleret det anderledes. "Der er stadig stor risiko for den skal fjernes?" - og det var der. Så det bliver lidt underligt at vågne op og finde ud af hvad de har gjort. Bliver fortalt hvordan det er gået.

Planen for i morgen
Planen er således at vi sover i Sejs så vi slipper for at sove på sygehuset. Jeg kunne dog sove på patienthotellet, men Michell skulle betale omkring 500 kr - så ville vi hellere bare sove i Sejs og så køre lidt tidligere.
Eller skal jeg skal møde på sygehuset kl 07.00. Jeg skal være fastende fra kl 00.00, og jeg må drikke vand til kl 06.00. Kl 06.00 skal jeg drikke et eller to glas saftevand samt spise en panodil.

Jeg er booket til operation kl 08.00 som den første på dagen, og den forventes at være færdig efter 2-4 timer.

Hot INN

På vejen hjem afleverede vi William ved hans mormor og morfar, og så tog Michell og jeg på Hot Inn og fik en kebab. Den var guld!

Ha' det vel

Einstein (soon to be) :D