Kilden til mange pinsler og dårlige nætter; økonomi.
Jeg er som følge af min uddannelse stadig på SU, dog har jeg kun fire klip tilbage. Eller havde. Jeg har faktisk kun ét klip tilbage, da jeg skulle være færdig til juni, allerede i næste måned.
Jeg har derfor ansøgt på SUs hjemmeside om esktra klip i forbindelse med sygdom. Da der var en del at udfylde rådførte jeg mig med dem der sidder ude på AAU og tager sig af det, men det var egentlig ret ligetil - og trykkede man noget forkert, så betød det ikke det store.
Jeg udfyldte det hele og afleverede sammen med en kort beskrivelse af hvorfor jeg søger ekstra klip. De manglede dog lige informationer om hvornår jeg forventer at være tilbage igen. Jeg svarede med det forbehold at jeg er rask, så regner jeg med at kunne begynde mit speciale til januar. Kort efter fik jeg en mail tilbage, at det var fint og hun havde sat 12 klip ind så jeg forventes færdig til juni næste år. Skulle jeg blive yderligere forsinket skulle jeg skrive igen, for så kunne jeg få flere klip.
Behøver jeg sige, at det er fedt de er så rolige omkring det? De skal selvfølgelig have lægeerklæring og alt det formelle i orden - hvilket jeg jo også har - og derefter er der ikke mere. Så kører det bare. Det er altså rart ikke at skulle spekulere i det :-)
William er hjemme igen
William har været i sommerhus med farmor og Lars, og han kom hjem i dag. Det var dejligt at få ham hjem igen! Han har virkelig hygget sig, så jeg kan godt onde ham det, selvom jeg er lidt misundelig på han rendte rundt på stranden, gravede i sandkasse, fik æbleskiver til morgenmad en af dagene samt kom lidt for sent i seng i forhold til hverdagene ;-) Præcis som en rigtig ferie skal være.
Når man ligger i sofaen og ikke kan bevæge sig, Michell har et hus at passe samt vi har Ina, så er der ikke mange timer tilbage i døgnet til at aktivere William i når der er ferie og helligdage. Weekenderne kan vi godt overskue, men fire dage i træk, så kan vi godt mærke på ham, at der slet ikke sker nok. Næsten som en hund der ikke bliver gået tur med (selvom Michell ikke er vild med, at jeg bruger hunde-analogier om ham).
Den sidste pille
Jeg tog den sidste morfinpille i dag.
Det var samtidig lidt et forsøg i forhold til hvor meget jeg kan, hvis jeg spiser en af dem. Der var ikke betydelig forskel, men jeg synes alligevel at jeg kan bevæge mig lidt mere. Det er i hvert fald nemmere at rode rundt i sofaen efter gode stillinger at ligge i. Jeg havde med vilje gemt den her hen over weekenden, så jeg muligvis kan ringe til lægen i morgen og spørge efter nogle flere hvis det blev nødvendigt. Så er spørgsmålet bare om de undrer sig over jeg ringer her nogle dage efter udskrivelsen - hvorfor jeg ikke havde ringet efter jeg kom hjem, for så kan jeg vel også klare det nu, når jeg kunne i sidste uge? Nu må jeg se hvad de siger.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer