Jeg havde sådan troet, at det hele var fint nu. Jeg kunne selv gå på krykker ud på toilettet og tilbage igen. I det tempo ville jeg i hvert fald hurtig være klar til at komme videre og hjem, nu her allerede to dage efter.
I stedet for at rykke videre, så oplevede jeg kl. 21, i går da jeg skulle på toilettet, at benet gik helt i knuder og intet ville. Det hele gjorde bare ondt og spændte, og sygeplejersken måtte køre mig tilbage i en kørestol. Det er der selvfølgelig ikke meget at gøre ved, men det er skår i glæden over ikke at kunne selv. Ikke at være på rette vej. Dette udløste en sprøjte morfin og en morfinpille, dog uden det tog alle smerterne. Det var først da jeg havde ligget ned lidt tid, at der kom ro på benet igen. Udover 'almindelige' smerter, så har jeg følelsen af at have en stor brandvabel oven på benet der gør ondt når jeg bevæger mig. Sygeplejersken sagde, at det passede meget godt med at de havde taget epiduralen ud 12 timer tidligere, så den var ved at være helt aftaget.
Hele processen med smerter og morfin gentog sig da jeg skulle på toilettet omkring midnat - denne gang var jeg dog forberedt, så jeg kunne gå tilbage sengen selv. De spurgte godt nok om jeg ville køres, men lidt stædig, så vil jeg også gerne selv. Det sværeste er næsten at gennemskue hvad de forventer. At man gør det hele selv med smertestillende eller slapper lidt mere af og tager lidt mindre smertestillende. Der er ikke rigtig noget entydigt svar.
Af en eller anden grund, så havde en af 'naboerne' valgt at gå i bad på 'mit' toilet i eftermiddags, så jeg måtte længere ned af gangen for at tisse. Det var jeg alligevel ikke frisk på selv at gå, så hun kørte mig i kørestolen. Jeg nåede ikke særlig langt før det hele snurrede rundt og jeg skulle kaste op. I det mindste gør det ikke så ondt i såret længere som det gjorde den første dag når jeg kaster op (eller også bruger jeg musklerne på en anden måde). Og jeg har intet imod at kaste op, det er smerterne der generer mig.
Ellers har jeg kun fået morfin som pilleform i dag. Det virker ikke helt så hurtigt som det i armen, men omvendt, så sløver det heller ikke lige så meget. Madmæssigt så har jeg også ligget helt på den lade side. Alt varmt mad har givet kvalme bare ved tanken. I stedet er det blevet til youghurt, tuc-kiks med smør og energitæt is. Jeg vil forsøge mig med en cola lidt senere, det plejer at gøre godt for mig.
Besøg af min lille familie
Michell, William og Ina var på besøg i dag. Jeg fik den fantastiske idé at jeg selv kunne gå ud på badeværelset, og så kunne Michell optage. Det er sikkert meget sjovt at se om noget tid, hvordan jeg gik lige efter operationen. Jeg kan afsløre, at det ikke gik helt som jeg havde planlagt - men heldigvis nåede det ikke at ende galt.
Af en eller anden grund, så havde en af 'naboerne' valgt at gå i bad på 'mit' toilet i eftermiddags, så jeg måtte længere ned af gangen for at tisse. Det var jeg alligevel ikke frisk på selv at gå, så hun kørte mig i kørestolen. Jeg nåede ikke særlig langt før det hele snurrede rundt og jeg skulle kaste op. I det mindste gør det ikke så ondt i såret længere som det gjorde den første dag når jeg kaster op (eller også bruger jeg musklerne på en anden måde). Og jeg har intet imod at kaste op, det er smerterne der generer mig.
Ellers har jeg kun fået morfin som pilleform i dag. Det virker ikke helt så hurtigt som det i armen, men omvendt, så sløver det heller ikke lige så meget. Madmæssigt så har jeg også ligget helt på den lade side. Alt varmt mad har givet kvalme bare ved tanken. I stedet er det blevet til youghurt, tuc-kiks med smør og energitæt is. Jeg vil forsøge mig med en cola lidt senere, det plejer at gøre godt for mig.
Besøg af min lille familie
Michell, William og Ina var på besøg i dag. Jeg fik den fantastiske idé at jeg selv kunne gå ud på badeværelset, og så kunne Michell optage. Det er sikkert meget sjovt at se om noget tid, hvordan jeg gik lige efter operationen. Jeg kan afsløre, at det ikke gik helt som jeg havde planlagt - men heldigvis nåede det ikke at ende galt.
Som I kan se på billedet under, så overlevede jeg turen. Jeg ser lidt bleg ud, men det skyldes nok morfinen og den manglende mad. Det må jeg komme efter, når jeg kommer hjem igen og får lyst til at spise. Men det var godt nok, at William ikke skulle leve med at have væltet sin far omkuld :-)
Og skål i piller, dem er masser af herinde
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer