Specialestuderende
Så nåede vi slutningen af maj, og mine tidligere medstuderende har derfor afleveret deres specialer. Jeg kan næsten mærke glæden i kroppen - afslappetheden - men der mangler alligevel noget. De har brugt fire måneder på at skrive det, og de fire måneder prøver jeg nu at finde ud af, hvad jeg har brugt på. Der har selvfølgelig været nogle glædelige oplevelser som fødsel, vellykket operation og mange andre ting, dog er fire måneder lang tid, og jeg føler der mangler noget. Tiden er gået alt for hurtigt! Bare den ikke går lige så hurtigt, når jeg selv skal til at skrive.
Så nåede vi slutningen af maj, og mine tidligere medstuderende har derfor afleveret deres specialer. Jeg kan næsten mærke glæden i kroppen - afslappetheden - men der mangler alligevel noget. De har brugt fire måneder på at skrive det, og de fire måneder prøver jeg nu at finde ud af, hvad jeg har brugt på. Der har selvfølgelig været nogle glædelige oplevelser som fødsel, vellykket operation og mange andre ting, dog er fire måneder lang tid, og jeg føler der mangler noget. Tiden er gået alt for hurtigt! Bare den ikke går lige så hurtigt, når jeg selv skal til at skrive.
Lige nu sidder jeg med en lidt tom og tør fornemmelse i kroppen, og prøver at komme i tanke om hvilken analysemetode jeg brugte i mit sidste projekt - det jeg skal op og forsvare når jeg er blevet rask igen - og jo mere jeg forsøger, jo mere irriteret bliver jeg over, at jeg ikke kan huske det. Jeg kan selvfølgelig godt overgive mig, og så kigge i indholdsfortegnelsen, men det er næsten snyd. Jeg trøster dog mig selv med, at jeg kan huske fremgangsmåden og hvad jeg har gjort. Måske det kommer til mig senere.
Spørgsmålet er hvor jeg kan placere 'skylden'? Det er trods alt et projekt jeg afleverede i december, altså snart et halvt år siden, så det er vel fair nok at have glemt dele af det. Derudover er der også noget de kalder 'kemohjerne', som måske kan påvirke hukommelsen lidt.
50'års og barnedåb
I dag har vi fejret svigerfar med hans 50 år. Rigtig god dag :-) Jeg gik all-in, og har både drukket shots med Nicholai - Michells lillebror - samt øl og vin. Jeg kan læse, at kombinationen af morfin og alkohol går ud over bevidstheden samt vejrtrækningen, men jeg har samtidig læst, at man gerne må drikke alkohol. Jeg har derfor gjort det med måde, og holdt det på et niveau hvor jeg stadig har haft det sjovt. ...og så lidt mere. Jeg lever dog endnu!
Efter fødselsdagen har vi forberedt barnedåben, som skal være i samme lokale. Det er mest min familie, Michells og så selvfølgelig Michell selv der har forberedt. Jeg har primært siddet på bordene eller stolene. ...eller spist piller ;-)
Og så tror jeg også, at vi er ved at være klar til i morgen :D
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer