Tilbage i sofaen - træt, mæt og udmattet. Det har været en lang, men rigtig god dag. Følelsen af, at det summer i benene som om at man har løbet et maraton, kombineret med lettere mavepine oven på alt muligt mad, gør at det er helt befriende at smide benene op på langs i sofaen.
Dagen startede jeg ud med at tage en ekstra morfinpille, da jeg vidste at jeg ville komme til at gå og ikke mindst stå meget op i dag. Det tror jeg var et godt valg. Det betød dog, at jeg var lidt træt i kirken, men jeg holdt mig dog vågen.
Barnedåben
Præstens valg af tekster var lidt sjovere end sidste barnedåb, hvor det handlede mere om død end livet. En barnedåb handler vel om, at livet starter. Sådan var det slet ikke her, for i dag handlede det meget mere om livet, og vi kunne ikke have ønsket os noget anderledes. Vi ved i hvert fald hvem vi vil til næste gang vi skal i kirke. Jeg gør i hvert fald, men jeg kunne ikke forestille mig at Michell er uenig, for hun nævnte også hvor glad hun har været for det hele. En barnedåb bliver det dog nok ikke... Det var en rigtig god dåb.
Det første billede er fra kort efter hun blev døbt. Hvis I synes det ser ud til at hun sover, så er det også rigtig nok. Hun sov nemlig også stort set hele dagen.
Maden var ligesom ved Williams barnedåb, et pålægsbord fra Slagter Bo i Sejs. De laver virkelig noget lækkert pålæg, og der er næsten for meget af det hele. Det er lige før, at man skal bestille til færre mennesker end man bliver, men omvendt, så er det jo også rart at der er nok.
Jeg elsker ost! På trods af medicin, kemo og alverdens ting, så er ost stadig godt. Michell og jeg har brugt utallige timer (og kr og øre) på at finde de rigtige oste. Det var ligesom sidste gang, en stor succes. Særligt Arla Unika "Gammel Knas" blev der taget godt fra af. Men okay, primadonna, vesterhavsost o.lign. er næsten altid et hit. Der er heldigvis et lille stykke tilbage - dette betød også der var nok - men ikke mindst, så kan Michell og jeg nyde lidt ost i løbet af ugen.
Efter den gode fest, var der kun tilbage at rydde op. Ole stod for Ina, og jeg stod for at passe på at stolene ikke blev ensomme. Jeg kunne godt have siddet med hende, men jeg var så træt i benene, at jeg næsten ikke orkede at flytte mig rundt - og med Ina på skødet blev det kun sværere.
Ellers har jeg været 'på' hele dagen. Flere var henne og sige, at de synes det var vildt jeg var så frisk. At jeg så, efter festen, måtte opgive og placere mig på en stol og kigge på at de andre rydede op, var der fuld forståelse for. Jeg tror, tværtimod, at de synes det var fedt at jeg kunne være med til hele festen. Men hey, der skal mere end lidt træthed til at slå mig af pinden. Jeg giver ikke sådan lige op.
Nu sidder jeg så her i sofaen, og tænker at jeg snart falder i søvn. Bare hjemturen i bilen på 10-15 minutter, var nok til at jeg sad og hang og kæmpede med at holde øjnene åbne. Kombinationen af rent faktisk at lave noget en hel dag samt spise morfin tror jeg heller ikke gør én mindre træt.
Samtale med kirurgen i morgen
I morgen skal jeg til samtale med kirurgen der opererede mig. Der vil også være en fysioterapeut der skal følge op på om jeg går ordenligt. Jeg har taget et billede af såret, men det kan I få at se i morgen :-) Ellers skal vi spise rester fra i dag, for der er en helt masse til overs - det bliver godt!
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer