Gå videre til hovedindholdet

At være en gentleman i toget - eller blive siddende

Løfte ting i toget for folk 
Så skete det, det jeg har gået og ventet på; at én skulle spørge om hjælp til at løfte sin kuffert ned fra kufferthylden i toget. Endelig var det min tur til at sige, at det kan jeg desværre ikke. Men hvordan gør man det?
For det første, så ligner jeg ikke ligefrem en der er syg - eller nyopereret - når jeg går i mit fjællræventøj og ligner en der er på vandretur. Men det er altså bare mega behageligt tøj at have på! For det andet, så er jeg jo ung... Så hvorfor skulle jeg ikke kunne bære tingene?

Selvom jeg havde ventet, at spørgsmålet ville komme på ét eller andet tidspunkt, så kom det alligevel bag på mig da det endelig kom. Hvor meget skal man så sige til folk? Jeg endte med at sige, at jeg rigtig gerne ville, men jeg var lige blevet opereret, så jeg måtte ikke løfte noget.

Løfte sig selv for folk
Derudover, så går jeg også venter på den dag hvor der er en i bussen der siger "hov, hov, unge mand, disse pladser er til de ældre" - når jeg har sneget mig til en plads til de gangbesværede i en ellers helt fyldt bus. Min tanke er, at når jeg ikke må bruge mine mavemuskler eller spænde i maven mere end der hvor det ikke kan undgås, så betyder det også at jeg helst ikke skal hænge i armene i bussen mens man bliver kastet rundt - altså stå op. 

Så jeg kan ikke lade være med at gå og vente på, at få et surt opstød, som man i ny og næ hører nogle få, hvis der er nogle der mener de har mere ret til pladsen end andre. Dette på trods af, at jeg faktisk sjældent kører i bus eller tog. 

Langsom bus
Da jeg skulle møde sent til dagens stråler, så kunne jeg også vente med at tage bussen til kl 10.52. Dette giver mig seks minutter til at nå toget, fra jeg ankommer til Aalborg station. Ikke meget, men det har altid været nok.
Undervejs på busturen tænkte jeg, at bussen nok var i god tid, for den kørte så langsomt at bilerne overhalede underlige steder. Så travlt havde jeg heller ikke... og god tid er trods alt bedre end dårlig tid. Den var dog ikke i god tid, og ankom først til stationen 11.17. Toget går 11.18, og det var selvfølgelig gået, da jeg endelig nåede frem. Tak for det, hr. buschauffør. Det var dejligt at du kørte ekstra langsomt til gene for både mig og trafikanterne.

Så ventetiden blev i stedet til 12.01, og så kan jeg tage lyntoget der er i Aarhus 13.20. Og i Skejby 13.45. Hvilket giver mig 5 minutter til at nå frem til 13.50. Hvis altså jeg når A1'eren, jeg har 6 minutter til at gå hen til når jeg ankommer til Aarhus. Jeg må hellere stille mig hen til togdøren og stå klar! :-)

Stråler
Jeg ankom 13.54 - fire minutter for sent - til Skejby, og da jeg træder ind kalder de mit navn - så jeg kan gå lige til. Jeg undskylder selvfølgelig, for fire minutter for sent er - ja - for sent. Hun ligner dog mest af alt en der tænker "øhh, fire minutter? Hvorfor undskylder du".

Jeg smider morgenkåben og står således i uldsokker, t-shirt og resten bart. Sygeplejersken rækker mig så et klæde, som jeg kan dække mig med, da hun lige skal gøre maskinen klar. Det er dog lige før, at jeg finder det mere malplaceret at dække mine ædlere dele med et klæde, end at stå med dem til fri skue. Altså, hun skal trods alt røre ved dem to minutter senere. Men, jeg tager det - lettere modvilligt - foran, og ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Så jeg står i en "hulla-bulla" stil og danser lidt med det foran mig. Hun ser det dog ikke... Det er nok også godt nok. Jeg glemte dog, at der er kameraer i hele rummet.

Jeg får smidt mig op på "briksen" og hun gør klar med bæltet til at fiksere mit underliv. Hun har dog ikke set det før, så jeg må hjælpe hende lidt på vej. Jeg føler dog hun tænker "jeg ved mere end dig" men spørger alligevel. Hun lytter dog ikke... så to gange forsøger hun at lægge det forkert på, hvor jeg hver gang må tage det af igen, og sige, at det er altså ikke sådan det skal være. Der plejer dog altid at komme en sygeplejerske nummer to,så jeg tager det stille og roligt, og forsøger at lade hende passe sit arbejde... selvom det ikke går specielt godt :D hun når også at få stille strålemaskinen om og køre nogle runder med den.

Men ind kommer min "faste" sygeplejerske med et kæmpe smil og griner hele vejen. Jeg spørger - selvfølgelig - passende, om hun har kigget med, da jeg på det tidspunkt kommer i tanke om, at der er kameraer i hele rummet. Det har hun. Hun skulle lige ordne noget, men hun kunne kigge med. Det fandt hun åbenbart meget sjovt ;-) Jeg havde dog - på egen hånd altså - fået sat bæltet rigtigt, så jeg var helt klar.

Det hele var - som sædvanligt - overstået på sammenlagt tre minutter, og jeg kunne gå lige ud til bussen. Desværre var jeg to minutter for sent til bussen i Aarhus mod Aalborg, så jeg måtte vente en time på næste. Bummer!

...og det har selvfølgelig regnet HELE dagen! :-) og det skarpe øje kan måske spotte, at jeg har barberet mig her til morgen. Jeg har taget alle de lange bløde hår. Jeg begynder efterhånden at ligne mig selv igen.




Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,