Man skal aldrig drukne sine sorger i alkohol, så det gjorde jeg selvfølgelig heller ikke. Vi havde dog en rigtig hyggelig aften alligevel, hvor vi først spiste rester fra barnedåben med Mads, Sandi og Ole. Ole blev så til senere på aftenen, hvor vi fik os et spil Settlers. Omstændighederne taget i betragtning, så er jeg ret skuffet over, at de ikke lod mig vinde. De lod mig ikke engang trække ekstra ressourcekort... Men det var sjovt alligevel, og jeg åbnede en ekstra øl som skrevet i går. ...jeg endte med at tabe spillet stort.
I forhold til beskeden i går, så er det nok den der har påvirket mig mest, af alle de beskeder vi efterhånden har fået. Der er selvfølgelig flere ting i det, da de ringede fra børnehaven da vi var vej hjem fra sygehuset og sagde, at en af børnene havde mistet sin mor i weekenden, og det skulle de snakke om i dag tirsdag. Dette påvirkede særligt Michell, da hun i hovedet har haft de samtaler utallige gange, om hvordan man fortæller sit børnehavebarn, at det nu skal mangle sin ene forælder. Den samtale skulle vi så tage med William i går, omkring at pigen i børnehaven havde mistet sin mor. Han spørger så han hvorfor man dør, hvortil jeg svarer, at "hun havde været syg". William kigger så på mig "er du død?" - "Du er også syg, så er du på sygehuset". Hvordan siger man det, uden at snakke om at man kommer i himlen eller andet der kan misforstås? Eller at han bliver bange for at jeg dør? Generelt var det en lidt 'halvhjertet' samtale, da en dreng på 3 år ikke forstår særlig meget. Han sad pænt og lyttede, og man kunne se at han virkelig spekulerede over hvad det var vi havde sagt til ham. Så vi er lidt spændte på hvordan dagen i dag kommer til at foregå. De skal blandt andet lægge blomster i hendes rum og snakke videre om det. Det er trist at tænke på.
Natten
Min nat var ikke specielt god. Ikke at jeg lå og var ked af det, eller spekulerede over alt muligt - jeg kunne bare ikke rigtig sove. Eller, vi så Dexter fra kl 22.30, og jeg faldt ret hurtigt i søvn, men jeg vågnede igen kl 01 og måtte sætte en film på. Først ved 4-5 tiden begyndte jeg at blive træt igen. Jeg vågnede dog jævnligt, og kunne ikke rigtig finde ro. Følelsen i kroppen var lidt 'presset' på en eller anden måde, når jeg lå der i mørket - at det var spild af tid at sove, for jeg har meget mere at nå, end at ligge i mørket. Jeg ved selvfølgelig godt, at man har brug for sin søvn. Det virkede bare ikke logisk eller fornuftigt at sove i nat. Men nu går jeg jo også hjemme, så jeg kan altid tage en lur midt på dagen, hvis jeg føler for det... eller en ekstra kop kaffe latte. Her er det også vigtigt at bemærke, at jeg har læst, at ved voldsomme beskeder eller oplevelser, så er det helt okay ikke at sove. Er man ikke træt, så er det bedre at lade være. Det er okay at være oppe hele natten.
Nu skal beskeden fra i går bare lige køres igennem hovedet en masse gange. Måske skrives ned på bloggen med andre ord eller fortælles til andre på alle mulige måder, så det kan bliver gjort bedre. Det er altid godt, at få det ud og bearbejdet på den måde. At snakke med Michell, som var med til samtalen, om det gør også at ting jeg tror jeg har hørt, er pludselig slet ikke ting jeg har hørt - så man kan hurtigt forestille sig en helt masse.
Lægen spurgte også meget ind til, om vi huskede at snakke om tingene. Om vi var gode til at snakke om det. Det må man jo sige at vi er, for der er ikke emner vi ikke kan snakke om. Nu må vi fortsætte som vi har gjort hidtil, så skal det hele nok gå :-)
Men, jeg kan ikke rigtig lade være med at være lidt nervøs for fremtiden. Der er selvfølgelig kun at håbe på det bedste, og så få det bedste ud af de mange gode dage jeg jo trods alt har. Det er træls om 5, 10 eller 20 år at kigge tilbage på, at man bare har gået og ventet på der skulle ske noget slemt. Det gør der selvfølgelig ikke, så det må jeg leve efter.
Smertestillende
I går havde jeg min første dag uden smertestillende, hvor jeg stadig kunne bevæge mig rundt. Jeg ved ikke om jeg havde nogle 'rester' i kroppen fra barnedåben, men i hvert fald følte jeg ikke det var nødvendigt med ekstra. Jeg overgav mig dog i dag, og tog min 'cocktail' om morgenen, hvilket stadig tydeligt kan mærkes. Det har stadig en rigtig god effekt. Det er lige før jeg kan gå normalt, når jeg har taget pillerne. Jeg tror ikke der går længe før jeg kan begynde at gå mere :-) I dag kommer Sandi også, og så skal vi dyrke noget motion. Gå en god tur.
Lægen spurgte også meget ind til, om vi huskede at snakke om tingene. Om vi var gode til at snakke om det. Det må man jo sige at vi er, for der er ikke emner vi ikke kan snakke om. Nu må vi fortsætte som vi har gjort hidtil, så skal det hele nok gå :-)
Men, jeg kan ikke rigtig lade være med at være lidt nervøs for fremtiden. Der er selvfølgelig kun at håbe på det bedste, og så få det bedste ud af de mange gode dage jeg jo trods alt har. Det er træls om 5, 10 eller 20 år at kigge tilbage på, at man bare har gået og ventet på der skulle ske noget slemt. Det gør der selvfølgelig ikke, så det må jeg leve efter.
Smertestillende
I går havde jeg min første dag uden smertestillende, hvor jeg stadig kunne bevæge mig rundt. Jeg ved ikke om jeg havde nogle 'rester' i kroppen fra barnedåben, men i hvert fald følte jeg ikke det var nødvendigt med ekstra. Jeg overgav mig dog i dag, og tog min 'cocktail' om morgenen, hvilket stadig tydeligt kan mærkes. Det har stadig en rigtig god effekt. Det er lige før jeg kan gå normalt, når jeg har taget pillerne. Jeg tror ikke der går længe før jeg kan begynde at gå mere :-) I dag kommer Sandi også, og så skal vi dyrke noget motion. Gå en god tur.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer