Gå videre til hovedindholdet

Familien med til stråling

I dagens anledning har jeg haft familien med til stråling. Det var sjovt lige at have William med inde og se, hvor jeg bruger alt min tid. Michell synes også det var spændende lige at se hvordan det hele foregår. I venteværelset fik William både kage og saftevand. De var kun 10 minutter forsinkede i dag.





Sygeplejersken tog rigtig pænt imod William - desværre uden is - men i stedet klistermærker. Det var lige før han ikke ville med ind i rummet hvor de giver stråler, for han havde rigtig travlt med at kigge på klistermærker.




William var så heldig, at han fik lov til at styre maskinen, hvor jeg skulle ligge og det hele. Han var ultra koncentreret! Da strålerne skulle gives, måtte de vente i "kontrolrummet" hvor de fik hele den guidede tur. William var dog ikke interesseret i at se på andet end klistermærker, fik jeg at vide efterfølgende. Men, jeg havde nu heller ikke regnet med andet. For ham er sygehuset et andet hjem efterhånden, hvor der er søde mennesker ligesom i børnehaven, man får is og man kan lege. I korte træk... Han er altid glad for at være der. Men det er ikke noget specielt, han har set det hele før, og det er ikke spændende mere.

Da vi - eller jeg - var færdige med stråler gik turen til en burgerbar.







Vi fik selvfølgelig en is til dessert. William sidder pænt og slikker på sin is og spørger "må jeg smage din is" - hvilket han selvfølgelig gerne må - og tager så en stor bid af den. Han kommer tilbage flere gange og vil smage, og til sidst stikker jeg bare isen ud til ham. Til det var hans kommentar "hvorfor spiser du den ikke, far?"

Weekend
og så er det weekend. Det betyder, at jeg ikke skal have stråler de næste to dage. Strålerne er "mine venner" i samme tråd med kemoen, der jo hjælper mig. Meeen, det er altså sjovere at være hjemme og slappe af. Sove længe. Hygge sig med familien. Så de næste par dage skal nydes. Slappe af, lade op så jeg er klar til mandag, hvor turene igen går til Aarhus. Jeg kunne godt sove hos venner og bekendte, men det vil jeg skrive lidt mere om senere, hvorfor jeg nok ikke får gjort det.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,