Så kom dagen endelig hvor jeg skulle have de sidste stråler! :-)
For os i Aalborg startede dagen dog allerede i går, hvor vi tog forskud på glæderne ved - efter Williams ønske - at tage på Bones. Dels fordi det er væsentligt billigere om torsdagen og dels fordi vi vidste, at vi ville komme sent hjem i dag (og formentlig meget trætte).
Vi havde en rigtig fin dag med ben og burger.
Den endelige stråledag
Ellers startede dagen som de fleste andre, borset fra, at det er sidste dag. I dagens anledning valgte vi derfor at tage samlet af sted. Der var dog også lægesamtale, som vi begge gerne ville være med til, men ellers var det også for sammen at fejre den sidste dag. Næsten som en fødselsdag.
I Aarhus var planen egentlig at tage forbi RS28, som er blevet mit faste kaffested, for at introducere Michell for det der plejer at få mig til at se frem til stråledagene. Ejerne, nogle unge mænd, er mega flinke og gør hvert eneste besøg det hele værd. At de så ovenikøbet laver enormt god kaffe til priser der er til at betale, gør bare det hele meget sjovere. Desværre var det ikke dem selv der stod der, så vi valgte at vente til en anden gang - hun skal næsten have den fulde oplevelse. I stedet gik vi i Salling og købte sirup til den latte vi laver hjemme.
Det meste af turen har William været en prøvelse, og vi var ved at gå ud af vores skind. Vi valgte derfor - lidt imod hvad vi plejer - at købe hans opmærksomhed med en æske Lego. Mest af alt fordi vi vidste, at det ville være umuligt at få noget ud af en afsluttende samtale med lægen, hvis William skal sidde stille i 25 minutter...
Vi hjalp ham med at samle hans lego i dag, selvom han faktisk har vist, at han godt kan selv... Bare ikke lige i dag :-) Men det virkede. Det tog hans opmærksomhed...
Lægesamtalen gik rigtig fint, uden jeg - nu jeg sidder og tænker tilbage - rigtig kan huske hvad den handlede om. I hvert fald fik jeg en recept på medicin til blæren, så jeg forhåbentlig kan tisse lidt nemmere fremover. Bivirkningerne fra strålerne vil normalvis vare mellem 2 og 6 uger, og i den tid skal jeg så fortsætte med medicin. Dertil skal jeg fortsætte med panodil og morfin, som jeg også fik en ny recept på. Godt nok "kun" 100 piller, men som hun siger, så kan jeg bare ringe ind hvis jeg løber tør. Hun gav mig også ret i, at praktiserende læger som regel ikke er så rundhåndede med morfin som de er på kræftafsnittet. Når sundhedsstyrelsen fører kontrol, så bliver der også sat spørgsmålstegn ved de store mængder der bliver udskrevet dagligt - altså indtil de ser det er kræftafsnittet, så er det fint nok.
Hvis der var det mindste jeg var i tvivl om, så skulle jeg bare ringe til dem. Hun gik meget op i at fortælle, at jeg bare skulle ringe, de sad klar hele tiden.
I forhold til min port - til medicin i brystet - som jeg stadig har, så var det ikke noget de havde oplevet før, at folk havde spurgt til. Jeg var nemlig i tvivl om hvad der skal ske med den, selvom den ikke generer mig. Vi havde selv tænkt, at den bare skulle blive siddende her til at starte med, for hvad nu hvis der bliver brug for den? Så er det træls at skulle have en ny ind. Hun ville dog lige spørge Nørrebrogade ad, da det er dem der står for den del.
I stedet for at sidde i det almindelige venteværelse, fik vi lov til at bruge et samtalerum, mens jeg ventede på de sidste stråler. Michell synes det var rigtig hyggeligt indtil jeg fortalte, at det er et samtalerum. Så synes hun det var hyggeligt, og rigtig trist. Men der er jo brug for det.
Der var desværre en del ventetid, ca. 45 minutter, da den ene maskine var brudt sammen og alle patienterne derfor skulle fordeles på de resterende tre maskiner. Som i forvejen ofte er ret pressede... Men det gik dog, og humøret var højt. Sygeplejersken kom endda rundt med sandwich. Undervejs kom sygeplejersken også og fortalte, at jeg bare kan ringe ind hvis jeg vil have porten fjernet. Der var ingen grund til at beholde den. Jeg ved ikke lige hvad der sker hvis jeg ikke ringer... om den så bare skal blive siddende. Jeg ringer nok når jeg lige er kommet på toppen igen.
William havde malet en tegning til min kontaktsygeplejerske der har været med til strålerne stort set hver gang. Hun blev rigtig glad for den. Der stod "tak fordi du hjalp min far med at blive rask" på den.
Ellers gik strålerne fint. Meget mere er der egentlig ikke at sige til det :-) Nu er det slut prut, og tilbage er der kun at vente på tremånederskontrol.
I forbindelse med afslutningen havde jeg dog flere tanker, nogle skrevet ned og andre glemt, som jeg vil forsøge at få skrevet ordenligt ned. Ellers tror jeg bloggen overvejende vil fokusere mere på min genoptræning fremover, men nu må vi lige se.
...og dog. Jeg venter stadig svar på røntgenbillederne fra den anden dag. Lægen havde kigget på dem i dag, men hun kunne ikke se noget, og kunne derfor ikke sige noget. Så planen er stadig at specialisterne ser på det mandag, hvor de gør den slags. Derefter vil de ringe til mig. Indtil da holder jeg mig i ro - selvom jeg meget hellere vil ud på cyklen.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer