Nu er det ved at være nogle dage siden, at jeg sidst har skrevet herinde. Der er sket rigeligt, så det er ikke fordi jeg har siddet stille!
Først og fremmest, så satte jeg dosis af morfin op fredag, og umiddelbart var dette nok til, at jeg begyndte at mærke til bivirkningerne. Jeg blev omtumlet, træt, kastede op og fik en enorm hovedpine. 4 timers middagslur rettede op på det meste, men der gik alligevel hele lørdag med at komme nogenlunde på toppen. Det kan også være, at jeg bare har været udkørt, for det har jeg prøvet før. Dog slet ikke i samme stil som det her, hvor jeg var helt færdig. På positivsiden mærkede jeg dog intet til blæren - overhovedet!
Men det var alligevel en ubehagelig oplevelse, og det betød at jeg ventede 24 timer med at tage morfin igen. Jeg startede op på 10 mg. som sidst, og har sidenhen sat dosis op til 15 mg. igen, uden jeg mærker noget til bivirkningerne.
Ellers har vi i weekenden været nede og besøge min far i deres sommerhus i Ebeltoft. Planen var, at Michell skulle til polterabend og jeg kunne være på besøg, da det var i Aarhus, men hun blev uheldigvis syg, og lå det meste af dagen med slem hovedpine. Altså samtidig med at jeg lå... Det var heldigt, at vi var taget af sted, så vi kunne få noget hjælp til at komme på toppen igen. I løbet af søndag fik hun det lidt bedre, men stadig ikke på toppen. Det er hun i øvrigt heller ikke i dag :-(
Det hudløse inderlår
I forhold til inderlåret, så er jeg kun blevet mere hudløs. Da jeg havde min ufrivillige pause fra morfinen mærkede jeg også ekstra meget til mit brandsår - så meget at jeg knap kunne gå. Xylocain tog en lille smule af toppen, men slet ikke nok. At komme tilbage på morfin er dejligt på alle måder, da jeg nu kan gå igen.
Umiddelbart er benet ikke hævet yderligere.
Morgenkvalme
Ellers mærker jeg faktisk ikke meget til morfinen, andet end jeg har en enorm sult. Jeg er samtidig ramt af strenge krav til maden, så det er ikke alt der virker. Og det jeg har lyst til, til middag, er ikke det samme som jeg kan spise næste dag nødvendigvis. Fælles for det hele er dog, at når jeg vågner skal jeg helst have mad som noget af det første, da jeg eller får meget kvalme.
At holde det hele ved lige
Jeg har en følelse af, at min præstationsniveau, lad os sige ligger på 100 fra start, falder for hver gang jeg ramler ind i noget. F.eks. hvileperioden med mit bækken betød, at jeg ikke længere kan gå, da jeg nu døjer med hudløshed og ømme lår/baller. Om det er et tilfældigt sammentræf ved jeg ikke, men jeg ser en tendens, der senest kom til udtryk ved min pause med morfinen, hvor smerterne i såret godt nok er aftaget igen, men ikke til samme niveau som før.
Hvordan jeg lige skal vende tilbage til "normalen" kan jeg ikke gennemskue, men jeg håber ikke det tager lang tid! Jeg vil virkelig gerne ud og gå ture. Cykle... Ja, jeg vil også gerne i gang med at løbe, men alt er sat på standby.
Jeg afleverede dog William på cykel i morges, som han elskede helt vildt, men jeg kunne godt mærke at jeg ikke kunne hente ham igen. Måske jeg kan cykle igen i morgen?
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer