Gå videre til hovedindholdet

Første dag som behandlingsfri - håndværker?!

Jeg mangler stadig at fordøje, at jeg ikke længere skal til Aarhus dagligt. Jeg føler mig hverken stresset eller rastløs, følelsen er nærmere end "ingenting" og en form for tomhed. Lidt som når man er færdig med den sidste eksamen: ...hvad så nu?

Jeg har som bekendt købt en ny cykel, som selvfølgelig skal vedligeholdes. Derudover har vi begge , Michell og jeg, en cykel som bruges til dagligt (eller kan bruges til dagligt) som også skal vedligeholdes. Måske endda nogle gange repareres!
I dag tog jeg de første spæde skridt til et nyt værksted, eller egentlig bare et værksted. Det har længe været drømmen, men samtidig noget der har været svært at realisere dels pga pladsmangel og dels på grund af helbredet. I dag var tiden, lysten og overskuddet til det, og så gik jeg i gang.





På mandag vil jeg sætte lys op. Derudover vil jeg gerne have en stikdåse på væggen, så den skal jeg lige have fundet også. Hvis det skal blive rigtig godt, så finder jeg en skruestik - de kan fås til 250 kr.

Samlet pris for det hele er 170 kr for værktøjsvæg og 4x6 kr for beslag. Pladen savede jeg ud fra en gammel skrivebordsplade - som ikke var så gammel igen, vi kunne bare ikke komme af med den, om vi så forærede den væk. Den gik til et godt formål. Planken over væggen var en vi havde liggende...
I alt har det taget ca. 6 timer, da jeg selvfølgelig også skal holde pause. Så fit for fight er jeg endnu ikke.

Alt i alt er jeg yderst tilfreds :D

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be...

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gan...

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,...