Jeg er rask, hvorfor skal jeg så tage til lægen?
Nu er jeg jo nogenlunde rask, og skal kun genoptrænes, så hvorfor overhovedet døje med at tage til lægen? Det var lidt dén følelse jeg havde i morges. Lidt alá 'ah, det er da spild af tid'. Men det er det jo ikke! Jeg skal til lægen til kontrol for om kræften er kommet tilbage eller spredt sig. Om det så er spændende eller ej, er et ret godt spørgsmål når jeg synes mit liv går godt lige nu - men det er næsten et indlæg værd i sig selv, så det kommer en anden gang. Derudover skal jeg også til lægen for at finde ud af hvordan det står til med mit bækken - som i øvrigt ikke gør ondt længere - samt til tjek for min Morbus Crohn. Jeg skal også til Aarhus i mellemtiden og have lavet røntgenbilleder af mit bækken. Sikkert også alt muligt andet... CT, MR og blodprøver.
Tørhed i munden
Jeg døjer stadig med tørhed i munden, selvom det ikke er helt så ofte længere. I går og i dag har det været særligt slemt - altså næsten som da jeg var i min morfin-prime-time, uden jeg helt kan gennemskue hvorfor. Jeg har også været lidt ekstra 'morfin-træt', men det er altså 'kun' 10 mg. jeg tager.
Mit bedste råd mod tørhed i munden må være: bolcher. Alle slags mere eller mindre, det virker bare. De har dog den ulempe, at det ikke er specielt sundt at gå og sutte på bolcher hele dagen. Men i forhold til at have nedsat spytproduktion og tørre tænder i flere timer af gangen, så var mit indtryk ved sygeplejerskerne at det går lige op - for det er ikke særlig sundt at have tør mund.
Fordelen ved at spise bolcher er også, at man ikke bliver træt af dem da udvalget er enormt! I kemo-tiden var problemet at der kun var enkelte ting der kunne stille kvalmen, som jeg i dag "lige skal i gang med igen", hvilket er ret svært.
Indtil videre har jeg spist mange tyrkisk peber, Dracula og Rema's 'en-eller-anden-salmiak-skildpadde'. Særligt dem fra Rema er gode, da den stærke smag ikke kun er i kernen på bolchet, men hele vejen igennem. Det er lige før de er for stærke - men på den gode måde.
Stadig tid til hygge
Der er dog stadig tid til lidt hygge i ny og næ. I forgårs tog Michell støttehjulene af Williams cykel, og så fik han to skub (med lidt støtte) og så cyklede han selv...
Og det har han gjort siden. Det er det første han snakker om når han står op, at han skal ud og cykle.
I dag tog vi en tur i Aalborg Zoo, hvor vi gik rundt et par timer. Mest på legepladsen (så længe leve sæsonkort!)
Senere i dag skal vi ud og cykle en tur, eller William skal, og så går vi andre med barnevognen. Det tæller godt på skridttælleren, så det er win-win for os alle.
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer