Jeg har været i Aarhus og fået taget røntgenbilleder af mit bækken, der som bekendt har været et brud i. På en eller anden vis har jeg fået skrevet 8.45 i min kalender, og var egentlig klar til at stå tidligt op. For en sikkerheds skyld, tjekkede jeg lige e-boks, og fandt ud af, at jeg skulle ind 12.45 (awesome!).
Morfin
Jeg kommer pænt af sted - lidt halvtræt - og så går det op for mig, at jeg kun spiste morfin én gang i går. Det går egentlig nogenlunde, men så skal jeg også helst tage den næste dosis tidligt næste dag. Det glemte jeg... Her nogle timer (og en espresso) senere, så går det egentlig bedre igen, så det er et godt spørgsmål hvor meget af abstinenser der foregår i hovedet. Jeg regner dog stadig med at tage de 10 mg. når jeg kommer hjem som led i min utrapningsplan, jeg tænker der er bedst at følge.
Kaffe
I Aarhus har jeg lige 30 minutter inden bussen går til Nørrebrogade, som jeg passende vælger at bruge på at nyde en kop espresso (som i 'gode' gamle dage) på RS28, og får til sidst overtalt mig selv til at købe en pose bønner med hjem til Michell - som stadig har til gode at få en kop kaffe derfra. Dette udløser en længere snak - eller vejledning - om hvordan man bruger en stempelkande. Altså med temperatur, antal bønner, trækketid og hvordan man skal røre rundt. Og selvfølgelig hvilken slags hvad man skal bruge! Nu er jeg bare spændt på at komme hjem og brygge.
Røntgenbillede
For første gang på Nørrebrograde bygning 6 (hvor de laver billeder), skal jeg op på 1. sal. Lettere forvirret spørger jeg selvfølgelig damen bag skranken, hvad det dog kan betyde, at jeg ikke skal være der hvor jeg plejer. Hun misforstod mig lidt, og konstaterede egentlig bare, at jeg skulle være på 1. sal, og at de er på begge etager. Så langt så godt, så får jeg en ny køreseddel, så jeg kan få nogle penge retur for mine rejser, og tager efterfølgende plads i venteværelset ca. 20 minutter før tid.
Allerede et kvarter før jeg egentlig skal ind, bliver jeg kaldt til. Der foregår som det plejer... Bukser og sko af, og så er han lidt i tvivl om koglebeskytteren (bly-fætter der klemmer sammen om pungen), da den vil ødelægge billede af knoglerne. Jeg spørger lidt ind til hvad den egentlig gør, og svaret er, at den gør så jeg kan få børn fremadrettet. Dette er jeg selvsagt ikke synderligt interesseret i, da jeg allerede har to - og de to sten allerede er blevet bestrålet, forgiftet med kemo og været i nærheden af skarpe knive... ingen grund til også at mase dem med en ting gummiskål fyldt med bly. Så ingen øm pung til mig ;-)
Han tager det første billede, for at få et overblik samt at lægen kan vurdere om der er behov for flere billeder. Jo færre billeder jo bedre, da det betyder mindre stråling - som om det skulle betyde noget, da de vel er 1/1000 af den dosis jeg fik dagligt i 6 uger. Men det er fint! Han går, og kommer tilbage efter lidt tid og siger, at lægen lige er gået til frokost. Han håber ikke jeg har travlt, for det er bedst lige at vente på svaret, og der stod på hendes liste, at hun skulle kigge mit billede når hun kom tilbage. Intet hastværk, vi er i forvejen 15 minutter før tid, og jeg skal alligevel bare køre i tog eller vente inde på banegården, så jeg går pænt ind i venteværelset igen. Ikke at det tog særlig lang tid - maks 5 minutter. Hun havde kigget på dem, og vurderet at det så ud til at hele pænt sammen, og så fik jeg lige en lille forklaring af ham der havde taget billeder. Med hvordan man kunne se knogle blive dannet omring bruddet, at det var dét de kiggede efter.
På vej ud får jeg øje på et toiletskilt - og jeg skal altid tisse - så jeg slår selvfølgelig et smut forbi. Han når lige at sige højt, at udgangen er 'der' og peger. Men jeg skal bare tisse, og jeg så lige skiltet, og det synes han selvfølgelig jeg skulle have lov til. Til stor morskab for damerne bag skranken...
Lejrskole
På banegården er der traditionen tro, ca. 40 minutters ventetid, som hurtigt går. Ca. 10 minutter før toget går kommer der en lejrskole på 30-40 børn. Why... whyyyyyyyy... Jeg skynder mig ind, og finder en plads der er reserveret fra København, for så er man som regel sikret plads resten af turen. Lejrskolen derimod var kommet for sent til deres tog pga. noget forsinkelse, og måtte derfor tage det næste - altså det jeg også skulle med. Der var i forvejen mange mennesker der skulle med, så der var næsten kaos. I hvert fald stod langt de fleste op. Surt!
Nu skal jeg hjem, og så står jeg af ved Williams børnehave der ligger lige på vejen. Så kan jeg være med til at hente ham. Bagefter vil jeg hjem og have morfin og kaffe...
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer