Gå videre til hovedindholdet

Transsportpengene er endelig kommet ind!

Som bekendt, så kan man hvis man har længere end 50 km eller for mere end 60 kr, få refunderet udgifter i forbindelse med behandling. Det står der en masse om her.
Da jeg har været i Aarhus sådan cirka dagligt i perioder, så løber det også rigtig hurtigt op i rigtig mange penge! Ikke mindst benzin og slitage på bilen, men også toget, når jeg taget dette alene. Jeg har hver gang fået et stykke papir jeg kunne skrive ned på, hvornår jeg har været til behandling, som efterfølgende skulle afleveres til hjem-sygehuset - som sagt, så gjort. 

Hvad jeg ikke vidste var, at det ville tage minimum 6-8 uger for dem at behandle 'ansøgningen'. Jeg afleverede papirerne midt i maj, og nu start august tikkede pengene ind. Vi har brugt lidt på forhånd, og ellers tømt alt hvad der hed børnekonti, budgetkonti osv., men det gik heldigvis lige. Lige indtil i dag, hvor vi kan vende tilbage til "hverdagen". De har nemlig overført første halvdel af mine udgifter!

Havde jeg vidst at det ville tage dem SÅ lang tid, at behandle min 'sag', så havde jeg taget en taxa på deres regning i stedet for selv at lægge ud for toget. Jeg tænkte 'ah, jeg kan godt tage toget, der er ingen grund til at tage en taxa og spilde offentlige penge på det' - i den bedste mening. Jeg ved godt at man også skal tænke på sig selv - og det gør jeg også - men der var vitterlig ingen grund til at tage en taxa. 

...lad være med at tænke sådan! I hvert fald hvis man bor i Nordjylland og hedder Nick. Så vidt jeg kan forstå på andre, i andre områder af landet, så kan det tage ned til en uge for dem at behandle papirerne. Uden at slynge tal på bordet, så kan jeg alligevel informere om, at jeg har rejst mellem 60 og 80 gange t/r. fra Aalboer til Aarhus. Især når det er 5 gange om ugen, så render det virkelig hurtigt op! De kunne i det mindste udbetale et a-konto beløb - selvom det i sidste ende nok ville ende med at koste systemet endnu mere. Og dermed færre penge til mig... Men at vente i tre måneder er altså lang tid!

Så igen, jeg havde nok håbet/forventet, at det ikke ville tage så lang tid. At det ville være en "formsag", at de ville refundere pengene løbende. Så der var heller ingen grund til at skynde sig med at aflevere sedlerne - jeg kunne jo samle lidt sammen, så de ikke skulle sidde med 30 individuelle sedler fra mig alene. Her til sidst valgte jeg at aflevere en seddel om ugen, i stedet for at vente de 6 uger strålingen tog. Spild af deres og min tid, at skulle ind på sygehuset hver uge kun for at aflevere én seddel? Meget. Det nager mig :-( Men desværre nødvendigt, for ikke at skulle vente alt for længe.

Såeh... Skulle det ske, at det blev nødvendigt for mig at rejse frem og tilbage igen på daglig basis, så har jeg nok ikke råd til at tage toget igen, og må leve med at tage en taxa fra Aalborg til Aarhus - til døren - hver dag.

Held i uheld
Nu er jeg kun "heldig" fordi jeg har Morbus Crohn og derfor er berettiget til at modtage handicap SU. Havde man nu været helt almindelig studerende med timelønnet fritidsjob, så var situationen nok en helt anden, hvis vedkommende pludselig ikke kunne møde op på job længere og måtte lægge ud for daglig transport.

Ha' det vel
Nick :D

Kommentarer

Krøll sagde…
Jeg kan heller ikke forstå deres system, vi lever i en digital verden så det burde ikke være svært at sende et svar til kørselskontoret, de har jo tjekket at vi er mødt til kontrol/behandling på hospitalet
Nick sagde…
Tak for beskeden :-) Men nej, med digitalt 'burde' det gå hurtigere, men så vidt jeg ved, så skal meget stadig køres på papir - jeg skulle også aflevere køresedler på papir.

Jeg blev også fortalt af én, at de åbenbart sidder og krydstjekker med hver eneste behandling, om man har været der... Så er der ikke noget at sige til, at det kan tage lang tid når sådan en som mig har været der mere end der kan tælles på to hænder ;-)

Til deres "forsvar" så har vi også haft mere, og de har været underbemandet - sagde de i hvert fald da jeg ringede til dem. Så jeg har også bare været uheldig med det tidspunkt jeg valgte at sende sedler ind på.
Nick sagde…
Man kan ikke redigere i indlæg, men der skulle selvfølgelig stået "... så har vi også haft ferie, og de ..."

Populære opslag fra denne blog

Samtale med lægen; gode og dårlige nyheder

De gode nyheder er sjovest, for de er, ja, gode. ;-) De gode Knuden de har fjernet, har de fået det hele med af. Mit ar og det hele så også fint ud. Den "pølse" jeg har på låret, er en muskel han har "sat" der. Noget af det væv og muskel han fjernede under operationen var han nervøs for om ville lave et hul ved benet, så han tog en anden muskel og syede fast, som så har lavet den bule der er på låret. Den generer heldigvis ikke, men det var rart at få bekræftet, at den ikke har nogen betydning.  Motion skal jeg bare i gang med, og jeg må gå alt det jeg har lyst til. Dog skal jeg af hensyn til risikoen for at udvikle brok, undlade at løfte tunge ting de næste par måneder. Dette var mindst to måneder. Jeg må dog gerne, når det er nødvendigt, løfte Ina. Men det var også grænsen. De dårlige De dårlige fylder lidt mere i mit indlæg. Først og fremmest, så har de testet knuden de har skåret ud, og jo færre 'levende' celler der er i knuden jo be

Færdig med kemo! Refleksioner over det afsluttede kemoforløb

Nu hvor kemobehandlingen, i hvert fald denne omgang, er gennemført, så må det være tid til at kigge tilbage på hvad jeg tænker om det hele. Først og fremmest kan jeg jo kun tale for mig selv, da alt er individuelt på trods af samme medicin (hvis man endelig skulle finde noget at sammenligne sig med - og hvis man overhovedet får det samme som mig) Men... Det kan man jo ikke bruge til meget andet, end at konstatere vi får det samme medicin.  Jeg har valgt at lave en indholdsfortegnelse denne gang, da indlægget er en hel del længere end normalt.  1. Hvad fik jeg? 2. Kemo og hvordan det er på film 3. Forløbet er ikke helt slut endnu 4. Indlæggelser og bivirkninger - status 5. Det har da være barskt 6. Ikke slut endnu 1. Hvad fik jeg? Jeg fik Doxorubicin Hydrocloride og Ifosfamide fordelt over seks behandlinger med tre ugers mellemrum . Jeg var indlagt tre dage af gangen, hvor jeg fik det i CVK  i halsen den første gang, og i porten (CVP) de sidste fem gange. Det tager ca. 5

Jeg skal opereres på torsdag!

Kort indledning inden det I kom for at læse, kommer.  Jeg var jo lidt spændt på hvad der egentlig skulle møde mig i morges - indkaldelsen lignede den jeg fik, da jeg blev udredt i december 2014. Vi skulle være i Aarhus kl 10, men da vi var i god tid, gik vi forbi Onkologisk så vi lige kunne varme en flaske til Ina. Og så kunne vi også lige sige hej til de ansatte, det er jo lidt som et "andet hjem" til tider. Jeg fandt ingen smølfer, men til gengæld fandt vi Anders, der er noget af det mest hyggelige at snakke med. Han vil gøre alt for os patienter, om det så er at finde appelsiner og presse dem, så vi kan få friskpresset juice eller lave mad på bestilling :-) Så efter at han snakket med ham, så kan det kun blive en god dag - og nu fik Michell også endelig set ham, og hun var kun enig. Nu har jeg jo snakket om ham et par gange efterhånden... Knuden er næsten halv størrelse - operation på torsdag! De gode nyheder er, at knuden blev estimeret til at være 2-3 cm,