Eller, "man er som man er, og det kan ikke laves om" - sådan føler jeg det i hvert fald nogle gange. Særligt de sidste dage, hvor jeg hver aften har rendt på toilettet i tide og utide kun afløst af korte pauser. Det er så 'hårdt' ved mig, at det summer i benene, som har jeg cyklet eller løbet en mega tur.
...men det har jeg ikke. Jeg forsøger at holde hviledage, så længe jeg ikke er på toppen. Jeg havde nok en naiv tro i retning af, at 'når jeg begynder at dyrke motion, så bliver alting godt' - men det gør det bare ikke. Jo, jeg kan mærke at jeg kan cykle længere og ikke bliver så hurtigt træt, men jeg kan ikke stå før op om morgenen. Jeg er stadig ramt af en mave der kører sit eget løb. Jeg er stadig træt.
Energien er nogenlunde til, at jeg kan ligge på sofaen eller sidde ved computeren og tænke *i morgen skulle jeg have cyklet*, men hey, det nytter jo heller ikke at sidde og banke sig selv i hovedet med det.
Dermed ikke sagt at jeg graver mig ned i et hul og har ondt af mig selv, for det gør jeg ikke. Jeg er bare super træt af ikke at kunne hoppe på cyklen når jeg selv har lyst. At jeg bliver begrænset af min mave, og ikke mine ben.
Men det er næsten fjollet, for der er intet system i hvornår jeg får det dårligt. Altså ikke andet end at det begynder omkring kl 18, og varer til kl 20-21. Jeg har ikke spist det samme i dag, som jeg gjorde i går.
Meeeeen, mon ikke, hvis det er bedre i morgen, at jeg så kan snige mig ud på en tur på 30 km :-) Jeg krydser i hvert fald!
Ha' det vel
Nick :D
Kommentarer