I starten af december var jeg egentlig ret frisk og overskudsagtig, hvor jeg stod op ved 8-tiden - nogle dage endda ved 7-tiden - og var aktiv i løbet af dagen. Der fra er det egentlig bare gået ned af bakke, indtil i dag, hvor jeg går i seng ved 22-23 tiden og står op mellem kl 9 og 9.30. Nogle dage 8.30. Jeg tænkte, at jeg nok sover for længe, og forsøgte at gå i seng omkring midnat hvilket blot resulterede i at jeg var endnu mere træt. Tog den anden vej, og gik i seng til normal tid - 22 ca. - og satte vækkeuret til 8.00. Resultatet: stadig lige så træt og næsten behov for middagslur. Det er dog ikke hele døgnet jeg er træt, som regel "vågner" jeg op omkring 18-tiden, hvor jeg føler mig mere frisk end jeg har gjort hele dagen.
For lidt motion? Det er koldt, jeg er træt og prøver at motivere mig selv til at hænge i bøgerne - altså ikke specielt meget overskud til at starte en træningsplan op. Men det kan jo godt tænkes, at den manglende daglige bevægelse faktisk betyder en hel del for det overskuddet. Det var så også bare lidt uheldigt, at da vi i dag gik en lang tur endte jeg med at ligge med hovedet begravet i hovedpuden i 4 timer efterfølgende med migræneagtige smerter.
Nu har jeg i hvert fald, i et forsøg på at blive lidt klogere på søvnmønstret, begyndt at skrive ned hvornår jeg går i seng, står op osv. Altså et regulært søvnskema. Når lægen spørger om man føler sig træt, så kan jeg også vise mit skema hvor de kan se sort på hvidt hvor meget søvn jeg får.
For det kan da ikke passe, at det er nødvendigt at gå i seng kl 21 for at stå op før 8.00 næste morgen?! Hvad så når jeg skal op kl. 6.30, når jeg får et arbejde? Er det så i seng 20.30? Og gad vide hvor meget de kan teste for. Jeg har været til egen læge og fået lavet diverse målinger som alle så fine ud. Så tænker jeg bare... Hvad kan ikke måles? For jeg er mega træt. Straks går man også lidt i sygdoms-mode: er det faresignaler?! Det bedste jeg kan komme på er, at jeg ikke bevæger mig nok. Men igen, der findes nogle mennesker der er skrappere til at udlede sådan noget, end jeg er :-)
Argh.
Men Ina er begyndt i dagpleje, og det går super fint. Det er over alt forventning fra dagplejemoderen, da Ina begyndte i mandags og nu har været der og sove til middag også. Jeg går straks i tænke-mode; hvorfor er Ina ikke ked af det? Er hendes tilknytning til os som den skal være, når vi bare kan aflevere hende? Lige nu nyder vi blot, at hun er glad for at være der, og både kan lege lidt for sig selv men også aktivt opsøge dagplejemoderen. Måske vi bare har været heldige at hun er begyndt i en tid, hvor der har været overskud til nye mennesker, for vi skal ikke længere end én måned tilbage før Ina knap nok ville være hos mig - og da slet ikke i nærheden af andre mennesker. Kun mor der virkede!
Og så gik det lige op for mig, at når jeg skal til skanning på onsdag, så betyder det samtidig at jeg skal forbi kaffemanden og have en espresso og en øko croissant. Det er næsten nostalgi.
Ha' det vel
Nick ;-)
Kommentarer