Så er jeg hjemme efter en dag med røntgen af lunger og MR skanning af bækken. Det gik som sådan noget nu går - meget fint, man ved jo ingenting. Men! Jeg kan ikke lade være med at forsøge at afkode deres måde at kigge og snakke til én på. Når jeg kommer ind, så danner jeg en "baseline" for hvem de er og hvordan de snakker. Det samme gør jeg når jeg kommer ud - og grunden - , som I nok har gættet, er, at finde ud af hvad de har set. For de siger det ikke selv. De nok hverken må eller har lyst, selvom de skulle kunne se noget.
Jeg ved ikke hvor langt man kommer med det, men jeg kan simpelthen ikke lade være.
Men jeg kan ikke rigtig sige noget om dem i dag, for de sagde ikke så meget da jeg kom ind. Om muligt mindre da jeg skulle ud, men at basere noget på det er noget lidt søgt... Tilbage er der bare at vente på samtalen.
Den omvendte højben
Bortset fra det, så har jeg været super uheldig i dag. Jeg var ikke opmærksom på, at køreplanerne er lavet om - jo, nu jeg læste det, kan jeg godt huske de gjorde det - men jeg tænkte overhovedet ikke over det. Jeg tager bussen som jeg plejer for at nå lyntoget, da man aldrig kan nå det almindelige, og tjekker så lige op da jeg sidder i bussen. Så foreslår den næste afgang. What?! Det var så fordi bussen var ét minut forsinket. Altså kun ét sølle minut. Det var det minut jeg skulle have brugt på at gå fra bussen til toget.
...det var så den morgenkaffe og croissant der røg der :-(
Køber i stedet tre pølse-horns-ting i 7-11 som jeg forsøger at fortære mens jeg går hen til spor 3. Normalt plejer jeg at være en habil gå-spiser, men lige i dag skulle jeg selvfølgelig halvvejs falde ned af trappen og vride grusomt om på foden. 5 minutter senere kunne jeg dog gå igen.
I Aarhus er det straks værre og jeg må på bedste vis humpe af sted. Det er stadig ikke helt godt, men jeg kan da bevæge mig. Lidt... Så nu holdes foden højt og jeg tænker, at jeg må have taget min del af komme-til-skade-være-uheldig-del.
Ha' det vel
Nick :P
Kommentarer